|
Søndag d. 30. januar 2000 |
Stjernholm: Skal vi
overhovedet blive
ved med at bruge
krudt på
samarbejdet med
de konventionelle?
|
Kl. 12.10:
Kampagne skaber yderligere
splid
Den "harmoniske" mælkekampagne
som for øjeblikket fylder tv og ugeblade, er nu anledning til yderligere splid mellem den
økologiske mælkeproducentforening (ØBM) og Mejeriforeningen.
I det seneste nummer af bladet Økologisk Jordbrug
udtrykker formanden for ØBM, Torben Stjernholm, tvivl om, hvorvidt det overhovedet er
umagen værd at samarbejde med den konventionelle mælkesektor i fremtiden.
Torben Stjernholms udfald er
blot det seneste udtryk for de vanskeligheder som er i forbindelse med kampagnen. Den
startede som en idé i ØBM, men den administreres nu af Mejeriforeningen. I ØBM gives
der udtryk for, at kampagnen har fået en helt anden profil, end den foreningen havde
ønsket sig. Her var tanken en kampagne som tydeliggjorde de økologiske landmænd mere.
ØBM er en brancheforening for
økologiske landmænd. Den organiserer omkring en tredjedel af de økologiske
mælkeproducenter. Torben Stjernholm er foruden sit formandskab i foreningen også formand
for Økologisk Landscenter og centrets medlem af Landbrugsraadet. Han er selv mælkeproducent og
leverandør til det lille mejeriselskab Økomælk A/S |
Tirsdag d. 25. januar 2000 |
Peter Jægerskou
Økoinvest
|
Kl. 16.20:
Den økologiske sektor er
for lidt optaget af økonomisk bæredygtighed
- Det virker som om, der er flere penge
til rådighed i den økologiske sektor, end der er fornuftige projekter.
Det siger porteføljemanager
Peter Jægerskou fra investeringsselskabet Øko-Invest. Han
sidder på låget af en pengekasse med 25 millioner kroner, som er specielt beregnet til
at investere i økologi. Men han har ikke let ved at slippe af med pengene. Faktisk er det
siden sommeren 1998 kun lykkedes at investere i én virksomhed. Til dagens
udgave af Aktuelt siger han:
- Det er svært at finde økologiske
virksomheder, der er modne til et samarbejde. Det har i hvert fald taget længere tid, end
vi har regnet med. Ofte skal vi først ind og tilføre professionalisme, og så skal
økologerne acceptere de kommercielle spilleregler, siger han til bladet.
Til ØkoWeb Danmark tilføjer Peter
Jægerskou i dag, at støtteniveauet for en økologiske sektor er et problem, når der
skal investeres. Han mener, den er medvirkende til, at der fokuseres for lidt på
økonomisk bæredygtighed.
- Den økologiske sektor skal passe på,
at den ikke lander i den samme suppedas, som det øvrige landbrug, hvor man få støtte
til næsten alt, siger Peter Jægerskou.
Øko-Invest A/S er stiftet af
Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger, Pensionskassen for
Kontorfunktionærer, Pensionskassen for Lægesekretærer, Magistrenes Pensionskasse,
Kommunernes Pensionsforsikring A/S og administreres af Invest Miljø A/S. |
Kl. 14.05:
Jyske Bank: Økologisk
planteavl er en god forretning
Den voksende økologiske sektor vurderes
mere og mere udfra almindelige forretningsmæssige kriterier. Senest har Jyske Bank offentliggjort en analyse af økonomien
blandt de økologiske landbrug, hvor banken har en meget positiv vurdering af mulighederne
for økologisk planteavl. I analysens konklusion står blandt andet: "På baggrund af
forventningerne til efterspørgselssiden, afsætningspriser, omkostningsniveau,
produktionsrisiko og støtteniveau vurderes et effektivt jordbrug med gunstige
forudsætninger for omlægning samlet set også i de kommende år at have endog særdeles
gode muligheder for at opnå en fornuftig merindtjening ved omlægning til økologisk
planteavl." Banken tilføjer endda, at også mindre effektive landbrug med fordel kan
lægge om, idet støtten kan give dem en merindtjening.Generelt giver Jyske Bank dog også udtryk for,
at planteavlere bør overveje at indføre en vis husdyrproduktion på længere sigt -
eller eventuelt samarbejde med kolleger med husdyr. Årsagen er blandt andet, at de ikke
kan være sikre på, at støtten til ren planteavl vil være lige så stor i fremtiden. Om
mælkeproduktionen skriver banken, at den kraftige stigning i produktionen har været helt
ude af proportioner med de øvrige produktionsgrene.
Jyske Bank er i øvrigt uenig i Det
Økologiske Fødevareråds forventninger til den kortsigtede udvikling. Banken skriver, at
rådets forventning om at 20-40 procent af produktionen skulle være økologisk i år 2010
er urealistisk, men det understreges, at der næppe er tvivl om, at den økologiske bølge
fortsætter - om end i et lavere tempo.
Jyske Banks analyse hedder "Den
økologiske bølge fortsætter - Planteavlerne tager over". Den ligger som Acrobat-fil (PDF) på
bankens hjemmeside. |
Kl. 0.25:
Nye omlæggere har mindre
jord end gamle økologer
Der er kommet mere præcise tal om de
landbrugsbedrifter, som inden årsskiftet søgte om at starte økologisk omlægning. Sektion for Økologi har
udarbejdet en grundig opgørelse,
som ganske vist kun indeholder 522 af de 548 bedrifter som søgte, men som alligevel giver
et ret præcist billede.Ifølge
opgørelsen har 237 af gårdene slet ingen husdyr og over halvdelen (386) har mindre end
en halv dyreenhed pr. hektar (én dyreenhed svarer til en ko med én kalv). Kun ni af
omlæggerne har mælkeproduktion, mens 39 bedrifter har tilsammen 22.000 slagtesvin.
Omlæggerne har over 60.000 æglæggende høner og 36.000 slagtekyllinger.
Opgørelsen viser også, at 341 af omlæggerne ligger vest for Store Bælt, mens kun 119
ligger øst for.
De nye omlæggere har gennemgående
mindre jord end de hidtidige økologer. Omlæggerne har i gennemsnit 37,7 hektar, mens det
hidtidige gennemsnit er 44,5 hektar. For hele det danske landbrug er gennemsnittet lidt
mindre: 42,6 hektar. En af forklaringerne på den mindre størrelse blandt nye økologer
kan være, at de har færre malkekøer. Køer kræver store arealer til græsning og
foderproduktion.
I øvrigt er det ikke kun i Danmark, at
økologiske brug generelt er større end de konventionelle brug. Landbrugets
informations-server Agrofact har netop lagt søjlediagrammer
på nettet, som viser at tendensen gælder for mange lande. I Portugal er de økologiske
landbrug endda fem gange større end deres konventionelle kolleger. |
Mandag d. 24. januar 2000 |
Kl. 15.05:
Hul i EU-reglerne gør det
muligt at producere "halv-økologiske" læggekartofler
I økologisk produktion er der et
hovedprincip om, at man skal bruge økologisk såsæd og udplantningsplanter, hvis det
overhovedet er muligt at skaffe det. Det gælder for eksempel, at en kartoffelavler, skal
bruge økologiske læggekartofler i sin produktion. Det er også årsagen til, at Landbrugets Rådgivningscenter her i foråret vedligeholder en
liste
over tilgængeligt udsædsmateriale, så ingen har en undskyldning for at købe
konventionelt med henvisning til, at de ikke vidste, det fandtes på markedet.Men der er et hul i reglerne. For selv om
kartoffel-avleren skal købe ind hos en økologisk læggekartoffel-avler, så er han ikke
selv nødsaget til at gøre det samme. Læggekartoffel-avleren må gerne købe
konventionelle læggekartofler hos sin "basisavler". Det har ikke hidtil været
noget større problem, idet antallet af "basisavlere" i Danmark er meget lille,
og antallet af økologer har været minitiøst. Men i år har virksomheden Dankartofler en
leverandør, som har læggekartofler til 24 hektar (hvilket i sidste ende svarer til
næsten 150 hektar konsumkartofler). Men ingen læggekartoffel-avlere behøver købe dem,
og de har meget at spare ved at lade være. Økologiske læggekartofler koster det
dobbelte af konventionelle, så hvis man vil dyrke bare fem hektar løber besparelsen op i
over 80.000 kroner. Det skal der gøres noget ved mener salgschef Finn Petersen fra
Dankartofler. For hvordan skal basisavleren få lyst til at dyrke endnu flere
læggekartofler, hvis ingen køber hans varer?
Men problemet er ikke let at løse.
Henrik Rasmussen, videnskabelig assistent ved Plantedirektoratet,
siger at man kender problemet men ikke kan se, at man kan gøre yderligere ved det nu.
Problemet er, at der er en udtrykkelig undtagelse i den økologiske EU-forordnings kapitel
6, og den bliver først ændret den dag, hvor EU's landbrugsministre finder sagen vigtig
nok til at holde møde om den.
Og indtil da må den økologiske
basisavler håbe på, at hans kunder sætter principperne højere end pengepungen. |
Kl. 10.05:
Aktivister valgte vinterens
koldeste nat
Selv om nedenstående Greenpeace-aktion
var selvvalgt, og man derfor ikke ligefrem skal klynke søvn-aktivisterne, bør det
næsten nævnes, at de ikke havde valgt den letteste nat til formålet. Meterologisk Instititut melder om kulderekord for denne
vinter. I Midtjylland meldtes om 19,3 frostgrader, og Jan Søndergaard, Greenpeace,
oplyser at temperaturen på kranerne i nat var på mellem 10 og 15 frostgrader. Han
fastholder dog, at det lykkedes aktivisterne at få - nogle få - timers søvn. |
To varmt klædte aktivister
før de gik til køjs i går
Foto: Greenpeace
|
Kl. 9.15:
Greenpeace i protest-søvn
mod soya-import
Som protest mod import at gensplejset
soya, overnattede Greenpeace-aktivister
i nat på toppen af en stor lossekran på Århus Havn. Kranen var udset til at losse
skibet Legionario for 45.000 tons soyaskrå til Korn- og
Foderstofkompagniet (KFK) og Dansk Landbrugs
Grovvareselskab (DLG). I følge Greenpeace' info-side
om aktionen er Danmark den tredjestørste importør i EU af gensplejset soya. Over
halvdelen af de 1,2 millioner tons soya vi importerer, stammer fra USA og Argentina, hvor
hovedparten af den dyrkede soya er gensplejset.
Aktionen har blandt andet til formål
at gøre opmærksom på, at gensplejsede varer ganske vist er under udfasning i
butikkerne, men råvarerne strømmer ind over grænsen som aldrig før - i form af foder.
Organisationen fremhæver, at stort set alt ikke-økologisk soyafoder indeholder
gensplejset soya. I december fik Greenpeace foretaget en analyse af syv
svinefoderblandinger og én kyllingefoderblanding fra danske grovvareselskaber. Alle otte
prøver indeholdt gensplejset soya.
Klokken halv seks i morges flyttedes
skibet Legionario til den anden side af havnebassinet, og hvor losningen i følge de
seneste meldinger er gået igang. |
Fredag d. 21. januar 2000 |
Jens-Otto Andersen
|
Kl. 15.15:
Økologiske fødevarer, er
de sundere?
Er økologiske produkter sundere end
konventionelle? Det spørgsmål har lydt utallige gange, og svarerne varierer meget. Fakta
er, at både videnskabs- og lægfolk er dybt uenige. Det vil der nu blive gjort noget ved.
På tirsdag holdes det første samlende møde med en række forskere som indledning til et
forskningsprojekt med titlen "Økologiske fødevarer og menneskets sundhed".
Bannerfører for projektet landets nok mest kendte ernæringsforsker, Arne Astrup, men en
række andre forskere er involveret. I det næste år skal bromatologen Hanne Nygaard Larsen, kartoffelforskeren Jens Peter Mølgaard og
sociologen Katherine O'doherty Jensen
gennempløje litteraturen for at finde alt tilgængeligt materiale om emnet. Målet er at
samle så store mængder viden, at man kan se, hvor forskningen skal sættes ind i et
langt større flerårigt forskningsprojekt som ventes at løbe op over 20 millioner
kroner. Udover de tre fuldtidsforskere er Peter Marckmann fra Inst. f. Human Ernæring ved Landbohøjskolen
sat til at koordinere projektet. Andre er dog også involveret, blandt andet landets
fremmeste biodynamiske naturvidenskabelige forsker, Jens-Otto Andersen fra
Landbohøjskolens Agroøkologi-gruppe.
Hans andel af dette indledende projekt er mindre - men interessant - idet det ofte har
været biodynamikere som tydeligst har gjort opmærksom på de sundsmæssige aspekter af
økologi og biodynamik. |
Kl. 12.00:
Hul i ozonlaget - og i
dobbeltmoralen
I miljømæssige sammenhænge har Danmark
en særlig forkærlighed for at tro, at vi har verdens bedste og strengeste regler. Sådan
ser vi det også, når det gælder fjernelsen af de stoffer, som er skyld i de voksende
ozon-huller over polerne. Men sandheden er, at vi stadig er stor-syndere på
ozon-området. De virksomheder i kølebranchen som arbejder med problemerne er nu så
trætte af dobbeltmoralen, at de nu udstiller den i annoncer
i dagspressen. En af disse medier er ØkoWeb'en, og det er baggrunden for, at Svend Auken
fremtæder med Maria-glorie her på siden i en periode. |
Torsdag d. 20. januar 2000 |
Kl. 12.55:
Eksportmulighederne er gode
- men svære at udnytte
Apropos eksport til England, oplyser MD Foods i en kort pressemeddelelse,
at virksomheden er blevet medlem af Processors Comittee i det engelske øko-organisation Soil Association. Det sker for at lette adgangen
til det engelske marked Harmonie-serien, som er i
fortsat fremgang dér.For at
fordele den informationsmæssige sol og vind lige, vil vi også oplyse, at MD's kære
kollega på det engelske marked, Thise Mejeri, kan
iagtages på DR2 i aften, kl. 18.30. Her bliver der mulighed for at lære mere om
virksomhedens historie og aktiviteter. |
Kl. 11.30:
Eksportmulighederne er gode
- men svære at udnytte
Mejeriforeningen
og Økologisk Landscenter har flere
samarbejdsprojekter igang. Èn af dem er en rapport om eksportmulighederne for økologiske
mejeriprodukter, som netop er udkommet. Rapporten giver - som forventet - et indtryk af
gode eksportmuligheder især i England - men gør også opmærksom på, at forbrugere
både i England og Tyskland foretrækker nationalt producede produkter. Samtidig er de
mange problemer med specielle økologimærker og regler en hindring for eksporten.Rapporten er yderligere beskrevet på Mejeriforeningens
hjemmeside, som også bringer en lille ekstra nyhed om, at
foreningens kollega i New Zealand - New Zealand Dairy Board - netop har introduceret
økologisk smørbart smør på det engelske marked. En klar markering overfor Thise Mejeri og MD Foods,
som begge har økologiske Kærgården varianter på det engelske marked. |
Onsdag d. 19. januar 2000 |
Kl. 9.55:
Ugebladslæserne skal
drikke mere øko-mælk
I denne uge og i de næste tre uger,
bliver især tv-seere og ugebladslæsere bombaderet med opfordringer til at drikke
økologisk mælk. Kampagnen er sat i værk på grund af det store overskud af økologisk
mælk, som har oversvømmet det danske marked siden i sommer. Kampagnen er kommet igang
noget senere, end oprindelig planlagt. Det kan heller ikke skjules, at den bærer præg af
den form for fornuftsægteskaber, som både det økologiske og det konventionelle landbrug
er så fuld af.Idéen til
kampagnen kom oprindelig fra den økologiske mælkeproducentforening, ØBM, som søgte Strukturdirektoratet om støtte til kampagnen. ØBM fik
imidlertid kun halvt så meget støtte til kampagnen, som man havde ønsket. Senere fik
også Mejeriforeningen støtte til en kampagne, men her blev bevillingen koblet sammen med
et krav om at samarbejde med ØBM. Herudover har Mælkeafgiftsfonden ydet støtte til
initiativet. Nu kører kampagnen i fællesskab mellem de to organisationer. Kampagnen
gentages i uge 13-15 og til sommer i ugerne 33-34.
Det er bestemt ikke første gang,
økologisk mælk giver anledning til påtvungne samarbejdsrelationer. Da økologisk mælk
for første gang kom på markedet i slutningen af 1980'erne, forsøgte det daværende
Kløver Mælk at sikre sig et monopol på økologisk mælk for næsen af MD Foods. Men
også dengang blev sololøbet stoppet og Mejeriforeningen blev ramme om et fælles
projekt.
Vil man vide mere om kampagnen, kan man
blandt andet læse om det på Mejeriforeningens
hjemmeside, samt læse pressemeddelelse fra MD Foods
og hos Thise Mejeri. |
Som ved nogle tidligere lejligheder har ØkoWeb'en været ramt af at være
enmandsbetjent. Den har af udefrakommende årsager været ramt af stærkt nedsat
aktivivitetsniveau i over en uge. Redaktionen beklager, at det har været nødvendigt. |
Tirsdag d. 11. januar 2000 |
Kl. 10.35:
Uenig kritik af
pesticid-plan
Det tidligere omtalte forslag til Pesticidhandlingsplan II får kritiske -
men ikke enslydende - kommentarer fra de forskellige organisationer. De Danske Landboforeninger og Dansk
Familielandbrug har sendt en fælles pressemeddelelse
ud, hvor de skriver, at forslaget går langt videre, end Bicheludvalget anbefalede. Omvendt har Det Økologiske Råd sendt en pressemeddelse ud, hvor
planen kaldes ringe og beskyldes for at bruge den ringeste af Bichel-rapportens tre
alternativer for nedsættelse af pesticidforbruget. Landsforeningen Økologisk Jordbrug har valgt ikke at
udsende nogen pressemeddelse. Den ville i givet fald også være ret forudsigelig. Hvad
skal man sige om en plan, som foreslår nedskæringer i pesticidforbruget, når man
baserer sin eksistens på, at alle pestidicer skal forbydes. |
Kl. 10.15:
Grønne guider på nettet
De grønne guider har nu en fælles hjemmeside på nettet. Siden er ikke helt færdig,
men det giver blandt andet mulighed for at klikke sig frem til den nærmeste lokale guide
i ens område. |
Kl. 10.10:
Lettere at lave grønne
regnskaber
GreenWeb
er titlen på et nyt redskab til institutioner, som ønsker at udarbejde grønt regnskab.
Der er tale om et dataprogram, som også kan sammenligne grønne regnskaber for
forskellige institutioner i for eksempel en kommune. Programmet er lagt på nettet af I/S ØkoAnalyse, som tidligere har lavet greenhome og greenoffice. |
Fredag d. 7. januar 2000 |
Kl. 11.50:
Bo Læssøe er glad for
omlægningen
Bo Læssøe fra Svanholm og formand for Landsforeningen Økologisk Jordbrug er godt tilfreds
med den lidt mere beskedne omlægning i år. Som omtalt tidligere, er der færre
mælkeproducenter og ifølge prognoserne
fra Landbrugets Rådgivningscenter er der næsten 90 procent planteavlere. Det er
lykkeligt, mener han. Til Ritzaus Bureau siger han:
- Omlægning af så mange planteavlere kommer som regn i en tørkeperiode. Den økologiske
planteproduktion har haltet efter forbrugernes efterspørgsel i næsten et årti.
Bo Læssøe henviser til, at næsten 80
procent af brødkornet importeres, og der er derfor god brug for flere planteavlere. |
Torsdag d. 6. januar 2000 |
Kl. 17.35:
Årets udsædsliste er på
nettet
Landskontoret for
Planteavl på Landbrugets Rådgivningscenter har lagt årets første liste
over økologisk udsæd på nettet. Lige som tidligere år opdateres listen løbende
efterhånden som nogle sorter bliver udsolgt og andre kommer på markedet. Listen er
nyttig fordi, økologiske jordbrugere er forpligtede til at bruge økologisk udsæd,
sålænge det findes på markedet. Kun hvis den økologiske version er udsolgt,. er det
tilladt at bruge ubejdset konventionelt udsæd. Så listen fra Skejby gør det betydeligt
lettere, når man skal vide, om man bryder reglerne - eller ej. |
Kl. 17.25:
Økologikontrol samlet i 11
centre
Fra nytår blev den danske
fødevarekontrol samlet i 11 større regionale centre. Økologikontrollen er fuldstændig
intregreret i den almindelige fødevarekontrol, og derfor er også den økologiske kontrol
samlet i de nye centre. Fødevaredirektoratet
har lagt en liste med adresser
på de nye centre på nettet. Centrene dækker kun kontrol med virksomhederne. Kontrollen
med landbrug ligger under Plantedirektoratet, og
her er alt ved det gamle. |
Kl. 17.05:
Stalddørssælgere for
salmonella-mærke
Stalddørsforhandlere
af æg får snart også en mærkningsordning for salmonella. I følge dagens udgave af Jyllands-Posten
støtter fødevareministeren, at salmonella-kontrollerede staldsdørsforhandlere får
mulighed for at skilte med et særligt mærke overfor kunderne. Baggrunden er, at mere end
hver tiende æg i Danmark sælges fra stalddøren, og stalddørssalget har derfor stor
betydning for folkesundheden. |
Onsdag d. 5. januar 2000 |
Kl. 13.44:
Færre omlæggere i år
2000
Stigningen i antallet af økologiske brug
bliver i år mere beskeden, end den har været i de senere år. 528 ansøgninger havde Plantedirektoratet fået ved fristens udløb
nytårsaften. Det svarer til en stigning på 17 procent oven i de 3.081 landbrug som i
forvejen er autoriserede. Sidste år var stigningen på næsten 45 procent med tilsammen
61.000 hektar jord.Endnu ved
ingen, hvor store omlæggerne i år 2000 er, men i september udførte Sektion for Økologi på Landbrugets
Rådgivningscenter en prognose,
som pegede på, at cirka 600 landbrug med skønsmæssigt 22.600 hektar ville lægge om.
Tallene byggede på de henvendelser som landets konsulenter havde fået. Nu er antallet
blevet lidt mindre end ventet, men det er naturligvis vanskeligt at sige, om det er store
eller mindre brug, som har opgivet omlægningen for i år. Men forventningen er, at der
næsten ikke omlægges landbrug med mælkeproduktion. |
Tirsdag d. 4. januar 2000 |
Kl. 9.45:
Første skridt mod
sprøjtefri zoner omkring private haver
Frem til d. 26. januar er den såkaldte
Pesticidhandlingsplan II i høring hos en række organisationer, institutioner og
virksomheder. I handlingsplanen fokuseres blandt andet på at nedsætte
behandlingshyppigheden for sprøjtegifte, at beskytte særlig vigtige områder mod
pesticider og udvide arealet med økologisk produktion med 170.000 hektar.
En af metoderne er at udlægge
sprøjtefri randzoner langs visse søer og vandløb og andre særlig følsomme områder. Landsforeningen Praktisk Økolologi har mange
økologiske haveejere blandt sine medlemmer, og foreningen foreslog engang i sidste
årtusind, at man ikke kun beskyttede vand - men også mennesker. Det skulle ske ved at
etablere sprøjtefri zoner omkring private haver. Og foreningen har faktisk haft nogen
succes med sin henvendelse. Selv om der ikke direkte er et forslag om lovparagraffer i
forslaget, så står der faktisk, at landbruget skal udarbejde retningslinier for
begrænsning af sprøjtningen op til private haver. Og i den tilhørende baggrundsrapport
beskrives det som et problem, som skal løses.
Udkast til Pesticidhandlingsplan og
bagrundsrapport er lagt på nettet som Word-dokumenter. Handlingsplanen bygger på det
arbejde som Bichel-udvalget har
udført.
I øvrigt opruster Landsforeningen
Praktisk Økologi netop i denne tid sin profil som den førende økologiske forening for
private, blandt andet ved at forstærke sit medlemsblad. Hvis man vil se den ny stil, er
der faktisk stadig mulighed for at bestille gratis prøveeksemplarer gennem bestillingsservice. |
Mandag d. 3. januar 2000 |
Kl. 0.20:
Godt økologisk nytår !!
ØkoWeb'en har holdt pause jule- og
nytårsdagene. Det skete blandt andet i erkendelse af, at læserne normalt gør det samme.
Besøgstallet falder altid markant under weekender og ferier.
Den lave aktivivitet i juledagene betød denne gang, at herværende nytside kun blev
hentet 8.457 gange i december, mod 11.181 gange måneden før (selvom november faktisk er
én dag kortere end december). Helt stille har web'en dog ikke stået, hvilket blandt
andet skyldes interessen for den økologiske lomme-almanak,
som udkom umiddelbart før jul.Det
kommende år er iøvrigt indledt med, at ØkoWeb'en endeligt har overdraget ansvaret for
IFOAM's hjemmeside til organisationen selv. Den internationale økologiske organisation
IFOAM's hjemmeside har hidtil været produceret i Danmark af ØkoWeb'en på adressen
ecoweb.dk/ifoam, men på ØkoWeb'ens opfordring redigeres siderne nu direkte fra
organisationens hovedkontor i Tyskland og lægges ud på den mere logiske adresse www.ifoam.org
Herudover indledes år 2000 blandt
andet med, at de tre organisationer Øgruppen, Dansk Industri samt Økologisk Landscenter
får sæde i Det Økologiske Fødevareråd. Økologisk
Landscenter har hidtil kun være repræsenteret ved en observatør, mens Øgruppen og Dansk Industri
begge er helt nye i rådet. Det er første gang, fødevarevirksomhederne bliver
repræsenteret, og ministeren har
tydeligvis valgt at følge linien fra tidligere udnævnelser til rådet ved både at
udnævne én økologisk (Øgruppen) og én konvenventionel organsation (DI) til at
repræsentere sektoren. |
|
|