|
Økologisk nyhedsarkiv
Klik her hvis du vil se dagens nyheder
(Hvis du vil se mere i arkivet, kan du i
stedet klikke her)
Tirsdag
31. januar 2006 |
Kl. 14.05
Fra
økologiens aske - til Muhammeds ild
Gennem
en årrække har Karsten Jeppesen ved Arla
Foods haft den krævende post som marketingchef for
markedsføringen af fersk mælk - herunder også den økologiske. Med
den evige debat om små og store mejerier har det givetvis ikke altid
været en let post - omend forsoningen nu så småt er ved at sænke
sig over mejeribranchen. Under alle omstændigheder har Arla netop i
disse dage så mange andre problemer at tænke på - Muhammed for
eksempel.
Det sker imidlertid
netop på et tidspunkt, hvor økologi-chefen Karsten Jeppesen har
besluttet at skifte job. Om få uger flytter han over på den anden
side af Skanderborgvej i Viby. Dér ligger Jyllands-Posten,
hvor han i fremtiden skal være marketingchef. Han vil utvivlsomt have
de bedste forudsætninger for at forklare sin nye arbejdsgiver om konsekvenserne af avisernes artikler og tegninger. Ny
mand på posten som ansvarlig for verdens største økologiske
mælkesalg er for øvrigt
en gammel kending i økologiske kredse: Jesper Friis Sørensen. Han
havde opgaven før Karsten Jeppesen kom til.
|
Mandag
30. januar 2006 |
Kl. 12.25
Økologisk
forskning truet af procedure-fejl
Kun
seks ud af 15 økologiske forskningsprogrammer i det såkaldte FØJO
III program får lov til starte forskningen i år. De øvrige otte
forskningsprogrammer kommer til at vente til 2007, før de kan få
penge. Ifølge bladet Økologisk
Jordbrug skyldes fejlen, at Finansministeriet har indført ny
praksis, hvor man kun må påbegynde projekter, hvor hele beløbet er
bevilget på Finansloven det pågældende år. FØJO-projekterne er
fordelt med 40 millioner kroner om året i fem år, og det er kun
muligt at starte projekter for de kommende to år (80 millioner
kroner) nu. Heraf kan forskerne kun få fingre i 71 millioner kroner
nu, idet ni millioner kroner allerede er brugt på EU-projekter.
I et svar
til Folketingets fødevareudvalg erkender Fødevareministeriet, at
der er sket i en fejl men åbner ikke andre muligheder end, at
forskningsprogrammerne må skæres til, så de kan fordeles over flere
år. Informationsmedarbejder Claus
Bo Andreasen, FØJO, siger til ØkoWeb Danmark, at det er et stort
problem for den økologiske forskning, idet mange nu mister udsigten
til løn og betaling for forsøg i det kommede år. De kan derfor
føle sig tvunget til at se sig om efter andre muligheder.
|
Torsdag
19. januar 2006 |
Kl. 14.55
Arla
strammer grebet om snydere
Sagen
om ulovlig brug af medicin på en vestjysk gård får nu konsekvenser
for Arlas økologiske leverandører. Selskabets bestyrelse har
besluttet, at mælkeaftalen automatisk falder bort, hvis en
leverandør overtræder reglerne om medicin, pesticider og foder.
Reglerne træder i kraft 1. februar og kommer til at gælde for alle Arlas 375 danske og 303 svenske mælkeleverandørerer. Arla oplyser dog, at reglerne ikke
indføres med tilbagevirkende kraft og derfor ikke får
betydning i den aktuelle sag fra Vestjylland. Arlas bestyrelse tog bl.a. sagen
til behandling på opfordring af Dansk Landbrugs Økologiudvalg.
Se Arlas
meddelelse samt tidligere omtaler af Økologiudvalgets
opfordring og Medicinmisbrug i
Vestjylland
|
Kl. 12.25
Største
stigning i det nye årtusind
COOP's
supermarkeder har i det forløbne år oplevet den største stigning i
salget siden slutningen af 1990'erne. Salget af økologisk kød og
pålæg er steget med næsten 20 procent. Irma har førertrøjen, men
selv mindre butikker som DagliBrugsen oplever stor vækst. Læs
mere
|
Onsdag
18. januar 2006 |
Kl. 15.55
Økologisk
Kongres 2006
Større og mere international
Til
maj holdes igen Økologisk Kongres i Odense, og den lægger op til at
blive større og mere international end nogensinde. Frem til 15.
februar er der stadig mulighed for at indsende oplæg på engelsk. Læs
mere
|
Irmapigen er
klar til
at trække en vinder
|
Kl.
8.45
Vind
i lotteriet: Sælg dine varer i Irma
Mindre virksomheder
har vanskeligt ved at få adgang til supermarkedernes hylder, men
ingen har dog sagt det så direkte, som Irma gør nu: Det er som en
gevinst i lotteriet!
Irma har netop
udskrevet en konkurrence, hvor gevinsten er, at vinderen i en periode
får lov at sælge et produkt i Irma. Det åbner mulighed for,
at produktet bliver en del af Irmas faste sortiment - men den garanti
er ikke en del af gevinsten. Dommer i konkurrencen er såmænd
manden, som også til daglig tager stilling til nye varer: Irmas
indkøbschef.
Denne konkurrence
afgør vist den standende diskussion om, hvem som har magten på
fødevaremarkedet. Kunne man forestille sig det omvendte? En
fødevarevirksomhed udskriver en konkurrence, hvor gevinsten er, at et
supermarked får lov at handle med deres produkt i en kort periode? Se
Irmas
præsentation af konkurrencen.
|
Torsdag
12. januar 2006 |
Kl.
8.55
Kritik af
landbrugets dyrevelfærd
Det
Veterinære Sundhedsråd advarer i sin seneste årsberetning om, at
dyrenes velfærd risikerer at drukne i globalisering og
masseproduktion. Rådet behandler sager om dyrevelfærd og oplever i
stigende grad, at hensynet til det enkelte dyr glemmes i de store
besætninger. Den nye årsrapport omfatter kalenderåret
2003, idet rådet først udgiver rapporterne, når de fleste af årets
sager er helt afsluttet.
|
Onsdag
11. januar 2006 |
Kl.
12.30
Fortsat
fald i antal økologiske bedrifter:
For tredje år i
træk meddeler Plantedirektoratet, at antallet af økologiske jordbrug
er faldet. Opgørelsen ved indgangen til 2006 viser, at der nu er
3.029 økologiske landbrug i Danmark. Det er 104 færre end sidste
år. Som ovenstående graf viser, dækker tallet dog over både
tilgang og tilbagegang, men tendensen er som i resten af landbruget:
Færre - men større bedrifter. Se: tal
og en graf med højere opløsning.
|
Mandag
9. januar 2006 |
Kl.
9.05
Det Røde
Segl skiftes ud
Dyrenes
Beskyttelse udsender i dag et nyt mærke for dyrevelfærd. Mærket
afløser "Det Røde Segl", som har været brugt bl.a. på Frilands produkter siden 1992. Se: det
nye mærke
|
Torsdag
5. januar 2006 |
Kl.
9.05
Økolog
anker medicindom
Jens Ulrik Tarpgård,
som kørt før jul blev dømt for medicinmisbrug på sin økologiske
gård i Vedersø, har besluttet at anke dommen. Det bekræfter
Ringkøbing Politi, som har ført sagen ved Retten i Ringkøbing. Nu
overgives sagen til Statsadvokaten for Sønderjylland, som skal føre
den ved Vestre Landsret i Esbjerg.
Ringkøbing Politi
har nok at gøre med rod i landbruget for tiden. Døgnrapporten
melder, at der mandag aften blev stjålet tre sække foder udenfor
grovvareforretningen i Spjald.
|
|
|
Mølle Skovly
Økologisk
Chokolade |
|
|
|