Nyheder fra ØkoWeb Danmark
Hvis du vil se de nyeste nyheder Klik her

Onsdag d. 29. oktober 1997

Kl. 00.05: Arrangementskalenderen er opdateret. Blandt andet med et arrangement på Ny Mølle, Århus, hvor forbrugere og landmænd mødes til debat. Men skynd dig. Sidste tilmelding er på mandag. Ny Mølles grønne guide Stig Malmose er blandt arrangørerne.

For dem som bor i den anden ende af landet, er medtaget Grønne Lørdage, som den grønne guide i Roskilde medvirker til. Formålet er at give haveinteresserede mulighed for at udveksle erfaringer, bytte frø m.v. Praktisk Økologi og Grønne Familier er også blandt arrangørerne.

For de rejselystne er der også et gigantisk messearrangement i Madrid i næste weekend. Det er nok lidt sent at oplyse om det. Vi beklager ikke at have været opmærksom på det før, men takker Torben Axelsen - en vore læsere fra Finland - for at have gjort opmærksom på det.

Lørdag d. 25. oktober 1997

Kl. 00.00: Familiens Hansens Nye Liv - miljø-messen i Ridehuset i Århus - begynder i dag. Messen omfatter blandt andet et Kvickly-supermarked, som udelukkende handler med økologiske varer. Men der er også mange andre stande i den gamle bygning. Nok en udflugt værd.

Fredag d. 24. oktober 1997

Kl. 14.10: Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis har har skiftet adresse og udvider nu sine hjemmesider. Du kan som hidtil læse gamle og nye blade på nettet. Men herudover er der oprettet konferencer for netværkets brugere og du kan læse mere om netværket.

Kig ind på deres hjemmeside. Den ny adresse er naturligvis lagt ind på de relevante steder på Vejviseren og organsationslisten. Her på siden vil naturligvis også fortsat omtale, når netværket kommer med nye initiativer.

Onsdag d. 15. oktober 1997

Kl. 13.55: Det er nok lidt sent at gøre opmærksom på det. Men for dem som trænger til en smuttur til udlandet, kan vi oplyse, at ÖkoWelt '97 starter på fredag i München. Udstillingen rummer udover økologiske fødevarer også miljøvenligt byggeri, energi og meget mere. Og så er der en række foredrag og debat-fora. Sent på den i år, men vi er tidligt på den næste år. Allerede nu kan du finde næste års ÖkoWelt på arrangementslisten. Der er link til udstilllingens hjemmeside, så du kan se programmet, inden du beslutter dig. Kl. 15.20: Noteringerne er opdateret.

Onsdag d. 15. oktober 1997

Kl. 13.55: Det er nok lidt sent at gøre opmærksom på det. Men for dem som trænger til en smuttur til udlandet, kan vi oplyse, at ÖkoWelt '97 starter på fredag i München. Udstillingen rummer udover økologiske fødevarer også miljøvenligt byggeri, energi og meget mere. Og så er der en række foredrag og debat-fora. Sent på den i år. Men vi er tidligt på den næste år. Allerede nu kan du finde næste års ÖkoWelt på arrangementslisten. Der er link til udstilllingens hjemmeside, så du kan se programmet, inden du beslutter dig.

Mandag d. 13. oktober 1997

Kl. 10.20: Økologi og den politiske forbruger er temaet for en familiedag, som HK København holder søndag d. 2. november. Hvad kommer det mig ved? kan du spørge, hvis du ikke er medlem af HK. Men husk lige, at HK's medlemmer sandsynligvis administrerer en meget stor del af den økologiske handel (og så er de altså ret mange!). Flere økologiske virksomheder stiller op med varer og smagsprøver. Vi nævner i denne omgang Godsets Vin, fordi det var dem, som huskede at få arrangementet lagt på arrangementslisten.

Fredag d. 10. oktober 1997

Kl. 11.30: Det kan næppe være forbigået nogens opmærksomhed, at SuperBrugsen igen er gået på banen med en øko-kampagne. Men det meget omtalte 5%-initiativ følges også op af en beslutning om, at alle butikker for fremtiden skal have fersk økologisk kød på hylderne. Derfor er listen over kødbutikker ændret. Du kan nu klikke på SuperBrugsens logo og finde en liste over samtlige butikker. Til gengæld har vi naturligvis måttet fjerne nogle foregangsbutikker fra listen over enkeltbutikker med kød. For nu har alle det. Kl. 16.35: Hvorfor smager vores frugt og grønt ikke af et klap, men ser flotte ud? Det har Bodil Søgaard og Ib Ravn forsøgt at give et svar på i en kronik med navnet kuvøseagurken, som tidligere er bragt i Politiken. I forbindelse med Økologi-seriens undervisningsmateriale er artiklen lagt på nettet som en del af seriens tekstarkiv.

Bodil Søgaard er forsker på Landbohøjskolen og er kendt af mange blandt andet for sine undersøgelser af forskellen mellem økologiske og konventionelle planter, men også for hendes ofte skarpe meninger.

Torsdag d. 9. oktober 1997

Kl. 15.25: Familien Hansens Nye Liv er titlen på en miljø-messe som holdes i weekenden om to uger. Den finder sted i Ridehuset i centrum af Århus. Bag messen står Foreningen Bæredygtig Teknologi, som nu også har fået egen hjemmeside. Du kan finde yderligere oplysninger om messen på arrangementslisten, ligesom du kan finde permanent link til foreningen på listen over organisationer.

Mandag d. 6. oktober 1997

Kl. 12.00:Landsforeningen Praktisk Økologis homepage kan man læse en artikel fra det nyeste nr. af Praktisk Økologi om robinietræ, som er et godt alternativ til trykimprægneret træ. Interessen for robinie udspringer af en henvendelse fra Den Økologiske Have, der efterlyste alternativer til trykimprægneret træ. Henvendelsen førte til Robinieprojektet, hvor forfatteren og forstkandidaten Claus Buhl Sørensen, fandt frem til robinie som et godt alternativ.

Robinie kaldes også træet med "de tusind ansigter". Den hører til ærteblomstfamilien, og er således selvforsynende med kvælstof.

Iøvrigt lægger bladet Praktisk Økologi nu også oversigten over bladets indhold på nettet. Indtil videre kan du finde 1996-årgangen. Men mere er på vej.

Tirsdag d. 30. september 1997

Kl. 14.45: Idéværkstedet De Frie Fugle har i en periode stået med med en gammel e-mail-adresse både på deres hjemmeside og på listen over udgivere. Fejlen er nu rettet. Så hvis du tidligere har prøvet at sende breve til idérværkstedet uden at få svar, er det måske en idé at prøve igen. Bestillinger af værkstedets mange materialer via bestillingsservice skulle være behandlet efter den korrekte adresse.
Kl. 14.45: Økologiseriens materialesamling er opdateret med fem handlingsplaner for rent drikkevand. Handlingsplanerne blev lavet for knap et år siden af fem forskellige organisationer i forbindelse med Teknolgirådets konference om rent drikkevand. Handlingsplanerne er lagt på nettet kort før, økologiserien udgvides med to nye undervisningshæfter om grundvand og økologi. Hæfterne er skrevet af Lone Albreksten og Lisbeth Kirk og fås hos Erhvervsskolernes Forlag. I øvrigt er der også lagt en serie billeder ind på materialesamlingen. Billederne kan bruges til rapporter, opgaver og lignende. Kl. 12.45: Arrangementslisten er opdateret. Vi beklager, at ØkoWeb'en har stået stille i en periode. Redaktøren har været bortrejst.

Vil du vide, hvad der er sket endnu tidligere? Så klik her