In English:
|
Pressemeddelelse
Danske forbrugere og økologiske fødevarer
Suzanne C. Beckmann med Susanne Brokmose og Robert L. Lind, ISBN 87-16-13529-6, 260 sider, 198 kr., Handelshøjskolens Forlag, tlf. 38 15 39 60 (link til bogen på forlaget)
København, Juni 2001
Hvem køber hvad hvor hvorfor - og hvorfor ikke? En ny bog, udkommet den 6. juni, giver svar på en del spørgsmål omkring forbrugernes holdninger til økologi generelt og mere specifikt til økologiske fødevarer. Udover en omfattende telefonundersøgelse med 1500 repræsentativt udvalgte danskere, kommer forbrugerne også til orde i flere fokusgruppediskussioner, ligesom en række eksperter inden for jord-til-bord kæden er blevet interviewet.
Formålet med projektet var at undersøge hvilke faktorer, der påvirker forbrugernes beslutningsprocesser i forhold til økologiske fødevarer. Dertil hører en kortlægning af både de aspekter, som fører til, at forbrugerne foretrækker økologiske fødevarer frem for konventionelle fødevarer, samt de årsager, som synes at forhindre en stor del af forbrugerne i at købe økologisk, enten regelmæssigt eller en gang imellem.
Alt i alt viser undersøgelsen, at der ikke findes "den økologiske forbruger" med klart afgrænsede demografiske kendetegn og en veldefineret livsstil. Såvel generelle miljø-opfattelser som til- hhv. fravalg af økologiske fødevarer går på tværs af demografien, ligesom købsmotiver og –barrierer, holdninger til den konventionelle fødevareproduktion samt syn på økologien som politisk udfordring. Den yngre, veluddannede kvinde i storbyen, som tit præsenteres som den typiske økologiske forbruger, kan ikke genfindes her.
Ser man nærmere på selve købsadfærden, viser det sig, at hele 87,2% af respondenterne har købt økologiske fødevarer på et eller andet tidspunkt. Analysen understreger også, at jo mere miljøbevidste respondenterne er, jo mere positive er de over de økologiske fødevarer og deres egenskaber, og jo mere økologisk er deres købsadfærd. Dertil kommer, at hele 28% har købt økologisk i mindre end 2 år. Dermed kan det formodes, at der er kommet en del nye interesserede til inden for en forholdsvis kort tidsfrist, hvis interesse og motivation skal fastholdes i den nærmeste fremtid. Denne antagelse underbygges af, at analysen tydeliggør, at jo mere miljøbevidst man er, jo længere tid har man købt økologisk. Desuden er der også belæg for, at jo mere erfaren med køb man er, jo oftere køber man også økologiske varer. Sagt på anden vis fører et længere bekendtskab med produkterne tilsyneladende til en mere vanepræget indkøbsadfærd – sandsynligvis bundet i tilfredshed med de økologiske fødevarer, men selvfølgelig også i en større interesse for økologi samt viden og motivation omkring miljøtemaet.
Det er især mælk og mælkeprodukter, grøntsager og kornprodukter, der bliver købt regelmæssigt. Analysen viser også, at jo hyppigere man køber bestemte produkter, jo flere andre økologiske fødevarer købes mindst en gang imellem. Dertil kommer, at de mest grønne forbrugere – målt på deres generelle holdninger til økologi, viden på miljøområdet og hyppigheden af miljøansvarligt adfærd – tit også er dem, der køber mest økologisk. Sammenhængen er dog ikke lineær, dvs. at de tre i undersøgelsen kortlagte midtersegmenter (som udgør mere end 60% af respondenterne) udviser svingende købsadfærd med tendens til at købe de produkter, der er bedst tilgængelige i supermarkederne. Det er denne store gruppe, initiativer omkring afsætning af økologiske fødevarer skal rettes mod i fremtiden.
Sådanne initiativer er også nødt til at tage hensyn til de barrierer for køb, der blev kortlagt i undersøgelsen. Umiddelbart er der kun tre årsager, som ser ud til at have større betydning. Det er dilemmaet mellem danske konventionelle varer og økologiske fra udlandet, det er for høje priser, og det er forestillingerne om for meget snyderi. Alle andre forhindringsgrunde har kun mindre betydning, eller respondenterne har svært ved overhovedet at tage stilling. De mere distributionsrelaterede forhindringer er nærmest uden betydning og bekræfter, at situationen har ændret sig betydeligt i de sidste 10 år.
Fokusgruppediskussionerne understreger en af bogens hovedkonklusioner, nemlig at økologi og økologisk landbrug og dets produkter støder på tre forskellige verdenssyn. Kort sagt har de mest grønne forbrugere det mest realistiske syn på økologien og er indstillet på selv at gøre en forskel igennem deres købsbeslutbinger, mens de ikke-grønne forbrugere bruger en meget romantisk syn på økologien som undskyldning for ikke at foretage sig nogen miljøansvarlige handlinger. De mellem-grønne vælger en tredje vej, der kan bedst beskrives som lejlighedsvis økologisk adfærd med tilladelse til at "synde" en gang i mellem.
Undersøgelsen viser således, at miljø og økologi er blevet en naturlig del af den danske dagligdag, men økologiske fødevarer er endnu ikke hverdagskost for en større del af de danske forbrugere. Alle, der er interesseret i Danmark som foregangsland på miljøområdet, har stadigvæk nogle opgaver at løse for at nå dette mål.