| Andre artikler Nyheder
|
Verdens Fødevaredag den
17. oktober 2005 |
|
| For 60 år siden blev FN´s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, grundlagt i Quebec i Canada. FAO´s
fødselsdag markeres hvert år som Verdens Fødevaredag. I år markeres tillige FAO´s
eget 60 års jubilæum i FAO´s hovedkvarter, der nu ligger i Rom. En række af verdens
statsledere vil sammen med 188 medlemslandes faste repræsentanter samles og markere
dagen. Selvom andelen af verdens befolkning, der plages af sult og fattigdom, heldigvis er faldet, er der stadig over 800 millioner mennesker, der dagligt er plaget af sult. Det på trods af de talrige internationale forsikringer og løfter om en større indsats, der er afgivet på en række internationale topmøder omsult og fattigdom. Der kan derfor være god grund til fortsat at bruge Fødevaredagen til at skabe politisk opmærksomhed om disse problemer, og landbrugets muligheder for at hjælpe. Men er landbruget i dag da overhovedet en vigtig sektor? Svaret er ja - mere end 2,5 mia. mennesker i verden er fuldstændig afhængige af landbrug, fiskeri, skovbrug og jagt for livets opretholdelse. I den udviklede del af verden er landbruget med en eksportværdi på over 300 mia. $ stadig af stor økonomisk betydning, og landbrugsudvikling er afgørende for mange landes udvikling. I det historiske lys er det ganske få lande, der har oplevet økonomisk vækst som ikke ente har efterfulgt eller været ledsaget af landbrugsmæssig vækst. FAO har som FN-organisation selv indledt en større moderniseringsproces. FAO´s styrende organ, Konferencen, vil i november tage beslutning om iværksættelse af en gennemgribende ekstern evaluering af de mange aktiviteter, som FAO´s mere end 3.400 ansatte er involveret i ude i medlemslandene og i hovedkvarteret i Rom. Sigtet er, at FAO er gearet til at tage kampen op mod de trusler der til stadighed opstår mod fødevareforsyningen, senest bekæmpelse af fugleinfluenzaen, der som et spøgelse breder sig til stadig flere lande. Udviklingen har vist, at det ikke kun er sagesløst fjerkræ, der bukker under for den ondartede influenza - i særlige tilfælde kan influenzaen også udgøre en dødelig trussel mod mennesker. For nogle år siden gik der et andet spøgelse hen over den nordlige halvkugle. Man kunne ikke se spøgelset selv, men følgevirkningerne var tydelige: Elmesygen fældede høje, smukke træer både i byerne og ude i landskabet. Der blev plantet andre træer, og der bliver nu langsomt grønt og skyggefuldt igen i by og på land. Men hvad nu hvis det havde været en hvedesyge, en rugsyge eller et udslettende angreb på en anden kornsort til vores brød - eller kartoffelsyge. Perspektivet er uhyggeligt, for det er sket før med netop kartofler, da en skimmelsygdom skabte hungersnød og næsten lagde Irland øde for over hundrede år siden. Man kan i moderne landbrug sprøjte, vande og regulere sig ud af meget, og i værste fald kan man jo importere sig ud af et midlertidigt fødevareproblem. Der er dog ikke nogen umiddelbar kur mod nye sygdomsangreb. Men heldigvis basis for nogle modtræk med en kombination af moderne forskning og en bred vifte af plantesorter. På verdensplan er fire landbrugsafgrøder, hvede, majs, ris og kartofler, helt afgørende. De nævnte arter leverer halvdelen af plantekalorierne til dagligkosten, og 90 procent af vores kost fra husdyr klares af 14 arter. Effektivt på mange måder, men også sårbart. Det er helt afgørende, at vi har organisationer som FAO, der arbejder på at mindske den utrolige sårbarhed, som det moderne landbrug er udsat for. Derfor er Danmark et særdeles aktivt medlem, og derfor deltager vi gerne i markeringen af jubilæet den 17. oktober 2005. |