Nitrit bliver tilladt i økologisk kød

Dan Jørgensen, Socialdekratiet
Det socialdemokratiske medlem af Europaparlamentet, Dan Jørgensen, mener at Danmark bør indbringe sagen for EF domstolen.

Den årelange konflikt om brug af nitrit i økologisk produkter endte torsdag i sidste uge med, at Danmark blev stemt ned i EU. Dermed bliver det om halvandet år lovligt til tilsætte nitritsalt til økologiske pølser og andre kødprodukter.

Danmark stod sammen med Belgien alene med kravet om, at nitrit skulle forbydes i økologiske fødevarer. Beslutningen betyder, at grænseværdien for nitrit nedsættes fra 250 mg/kg til 50 mg/kg, men til gengæld bliver det tilladt i hele EU.

Selv om økologer i hele Europa er enige om undgå tilsætningstoffer, har nitrit en særlig status. I mange lande - bl.a. Sverige og England mener de økologiske organisationer, at nitrit er helt nødvendig af hensyn til fødevaresikkerheden. I årevis har økologiske kødvirksomheder i Europa tilsat nitrit og anser det for normalt og nødvendigt.

Omvendt har nitrit siden 1970'erne været et udskældt stof i danske fødevarer - blandt andet fordi det kan fremkalde kræft.

Forskellen i holdning til nitrit mellem Europas økologer kan bedst illustreres ved en episode under en Biofach messe for nogle år siden:

En dansk økolog tilbød sin svenske kollega en smagsprøve på en ny dansk spegepølse. Før han tog den i munden spurgte svenskeren nervøst:

- Er den tilsat nitrit?

Nej!, svarede danskeren stolt.

- Så tør jeg ikke spise den, svarede den svenske økolog beklagende :-)

Bør indbringes for domstolen
Ingen danske kødvirksomheder har planer om at tilsætte nitrit til økologisk kød, når det bliver tilladt, men der er udsigt til fremtidig import af udenlandske økologiske pølser med den flotte røde farve, som nitrit kan give.

Efter nederlaget i EU opfordrer det socialdemoratiske medlem af EU Parlamentet Dan Jørgensen nu til, at indbringe sagen for EF domstolen. Det er sidste mulighed for at sikre et forbud, men forbudet vil i givet fald kun komme til at gælde i Danmark, hvor nitrit i forvejen ikke benyttes.

Danmark har tradition for kampe om nitrit i fødevarer - også i konventionelle fødevarer. Allerede i 1970'erne forsøgte Danmark at begrænse brugen af nitrit. Den sidste sejr i den kamp blev, da Danmark fik forbudt nitrit i leverpostej med henvisning til, at der var tale om traditionel national ret, som næsten ikke findes i andre EU lande.

De danske påstande i den sag var dog lidt tynde, idet Danmark selv havde tilladt nitrit i leverpostej indtil kort tid før, det blev krævet forbudt i EU med henvisning til traditioner :-)

Om nitrit, farve og pølseforgiftning
Stoffet nitrit (E250) tilsættes officielt til kødvarer for at forhindre den såkaldte pølseforgiftning (botulisme) forårsaget af en bakterie som producerer et af de farligste giftstoffer, verden kender.

I praksis tilsættes nitrit i form af nitrit- eller nitratsalt til for eksempel til spegepølser og bacon. Nitrit har yderligere den vidunderlige egenskab, at det via en kemisk proces fremhæver den røde farve i kødet og dermed gør produkterne mere spændende at se på. Man kan således opnå en flot rød farve - uden officielt at tilsætte farvestoffer.

Grotesk nok benyttes nitrit særligt til produkter som spegepølser, bacon og skinke, hvor saltindholdet i forvejen er så højt, at risikoen for pølsegiftning burde være begrænset - men hvor der er tradition for rødlige farver. Til gengæld er det i Danmark forbudt i leverpostej, hvor risikoen kunne anses for større - men hvor der ikke er behov for en flot rød farve.

Pølseforgiftning er især berygtet for at forekomme, hvor madvarer har været opbevaret udenfor køl i længere tid. Et klassisk eksempel er julefrokosten som har stået på spisebordet natten over, hvorefter gæsterne begynder at spise videre næste dag. En særlig finesse ved botulisme-bakterien er, at dens sporer kan tåle kogning. Kogte madvarer kan derfor godt forårsage pølseforgiftning, hvis de efterfølgende er blevet opbevaret ved en temperatur, hvor bakterierne har fået mulighed for at udvikle sig igen. Til gengæld udvikler bakterierne sig aldrig på overfladen af åbnede fødevarer, idet bakterien kun kan vokse, hvor der ikke er ilt til stede.

For nogle år siden døde over 50.000 bur-ræve i Finland af pølseforgiftning, fordi deres foder havde været opbevaret for dårligt.

På grund af moderne køleskabe har antallet af pølseforgiftninger blandt mennesker i mange år været forholdsvis begrænset - mindre end ét tilfælde om året i Danmark. Se evt. artikel fra Ugeskrift for Læger om en 38-årig mand som fik pølseforgiftning efter at have spist fabriksfremstillede "Hvidløg i olie".