Knowledge Cotton Apparel lancerer:
Modetøj til de økologiske kvinders mænd

21. december 2007

økologisk blå t-shirtØkologisk tøj har indtil videre været næsten synonymt med tøj til børn - og i den senere tid også til kvinder.

Modebevidste mænd har derimod ofte måttet kigge langt efter det store udvalg indenfor økologisk beklædning.

Der er ikke tvivl om, at mænd - generelt - er mindre interesserede i tøj-shopping end kvinder. Mænds tøj købes eller besluttes ofte af deres nærmeste kvinder. Men økologiske kærester og mødre skal jo også have noget at give til fødselsdag og jul.

Derfor har et Tøjfirmaet Knowledge Cotton Apparel i Herning udviklet en økologisk kollektion til mænd. Tøjet er  moderigtigt og veldesignet - men samtidig med stor vægt på at være økologisk og miljørigtigt.

Den nye kollektion herretøj præsenteres for første gang for offentligheden i Øksnehallen under Københavns Modemesse i februar og består af intet mindre end 55 styles (fx t-shirts, sweatshirts, jeans etc.)

Økologisk brun t-shirtTøjet henvender sig til mænd voksne mænd. I designet er der lagt vægt på, at det skal sportsligt men med et klassisk skandinavisk udtryk. Tøjet vil også først blive præsenteret for forbrugerne i Norge, Finland og Danmark.

Bag firmaet Knowledge Cotton Apparel står far og søn, Jørgen og Mads Mørup. De har begge været i modebranchen i mange år.

Faderen Jørgen Mørup bliver bestyrelsesformand i firmaet. Han har i snart 40 år solgt metervarer i sit firma J. Mørup Stof. Hovedparten af salget har vedrørt konventionelle kvalitetsstoffer, men allerede for 17 år siden begyndte han også at sælge økologiske tekstiler, og hans virksomhed er i dag en af Europas største leverandører af økologiske metervarer.

Sønnen Mads, som er født og opvokset i tekstil-industrien, bliver nu direktør i Knowledge Cotton Apparel. Han har tidligere bl.a. været produktchef hos Hummel.

Den nydannede familievirksomhed vil udelukkende koncentrere sig om at markedsføre økologisk modetøj til mænd.

Virksomheden lægger stærk vægt på økologiske mål, og deres vision er frem til år 2015 at sælge så meget økologisk tøj, at det sparer miljøet for 150 tons kemikalier. Omkring 10 procent af alle verdens pesticider bruges i dyrkningen af bomuld.

Bomulden til Knowledge Cotton Apparel er certificeret efter den såkaldte GOTS-standard, som understøttes af de vigtigste økologiske kontrol-organer indenfor tekstiler - heriblandt det engelske Soil Association og det hollandske SKAL.