Fair Fashion:
Udstilling om bæredygtig mode og tøj i Kolding
12.  oktober 2008

Trapholt har fået megen medieomtale på kunstmuseets udstilling om sko. Mindre omtalt er det, at museet sideløbende viser en udmærket og lærerig udstillling om bæredygtigt tøj og mode.

Økologisk tøj kombineret med genanvendt bomuld og genbrug
Økologisk / fairtrade hættetrøje og top fra Denimwear, Sjal og silketights fra Mini Ekoaffair Hættetrøje. Pulsvarmere af genanvendt garn fra jeans (Bergman Sweeden AB). Genbrugsstøvler og kjole fra Emmanaus Björka.

Udstillingen giver design-mæssig inspiration til at sætte sin garderobe på smuk og bæredygtig vis, men giver samtidig mange interessante informationer om, hvilke enorme konsekvenser mode og tøjproduktion har på miljøet  - ikke mindst når det gælder produktion og forarbejdning af bomuld.

Man bliver let påvirket af, at alle mannequin-dukker er sorte, og som giver næsten kollektionen en afrikansk etnisk stemning, men faktisk er modellerne og sammensætningen af tøjet meget forskellig og kan bruges som inspiration af alle.

Der er gjort meget ud af, at brug af økologisk tøj er godt - men langtfra den den eneste løsning på alle miljøproblemerne.

Produktion af bomuldstøj - også økologisk tøj - kræver store ressourcer, og vi bør derfor alle tænke på at begrænse vores indkøb af tøj og genbruge tøj langt mere end vi gør i dag. Næsten alle de elegante modeller er sat sammen af en blanding af økologisk tøj, genbrugstøj, redesign og genbrug af stof, og man kan ud for hver enkelt model se præcis, hvordan dens påklædning er sat sammen.

Vand til producere én t-shirt
Så meget vand skal skal der til at producere én enkelt t-shirt, hvis de skulle rummes i halv-liters flasker - ialt 2557 liter vand

Udover selve mode-delen har udstillingen en meget informativ del, hvor man kan få indtryk af, hvordan produktion af tøj foregår, og hvilken effekt den for både bomuldsdyrkere, arbejdere i tekstil-industrien og for miljøet.

Med både video, små tekst-skilte og store illustrative udstillingsgenstande går man derfra med et meget kraftigt indtryk af bomuldens store betydning i Verden.

Hvem kunne for eksempelt forestille sig, at et par almindelige jeans på 600 gram kræver tilsvarende 600 gram kemikalier til dyrkning og produktion, før de er færdige til at blive solgt i modebutikken?

Økologisk, genbrugs-tøj og redesign
Redesignet herrejakke til damejakke (v/ Stina Frederiksson), Økologisk / fairtrade: Kjole fra DEM Collective, Jeans fra Levi Strauss & Co. Udstrøper fra Minni Ekofair. Genbrugs-sko, -hat, sjal og taske (lejet)

Netop fordi moderne tøjproduktion er så ressource-forbrugende betyder det ekstra meget, hvor store mængder tøj vi køber. En dansker køber i gennemsnit 13 kg tøj om året, hvilket tilsvarende kræver 13 kg kemikalier, og over 10 kubikmeter vand at producere.

Men ikke bare shopping belaster miljøet. Udstillingen fremhæver, at også tøjvask er en stærkt miljøbelasende fornøjelse, som bør begrænses til det nødvendige, idet vaskemiddel er det husholdningsprodukt, som belaster miljøet mest!

Udstillingen Fair Fashion har tekster på både dansk og engelsk, så det er let at have udenlandske gæster med at se den.

Fair Fashion er svensk udviklet og har tidligere været vist på Värdskulturmuseet i Göteborg.

Fair Fashion kan ses frem til 11. januar 2009 på:

Trapholt
Æblehaven 23
6000 Kolding
tlf. 76 30 05 30

Åbent:
Tirsdag - torsdag kl. 10 - 17
Onsdag kl. 10 - 20

Dog lukket Juleaften, Juledag, Nytårsaftensdag og Nytårsdag.




Teenage-piger studerer tøjet på Fair Fashion