Økologisk restaurant
Find:
Økologiske restauranter
I København

Børsens Fødevarepris:
Økologien tog endnu engang fødevareprisen
24. august 2009


Poul Pedersen, Thise Mejeri

Hvert år i forbindelse med Københavns Madfestival uddeler dagbladet Børsen hæder til gode hverdags-fødevarer. Samtidig uddeles også en særlig pris en virksomhed, som har gjort en særlig indsats at skabe gode fødevarer, Børsens Fødevarepris.

I år blev Thise Mejeri modtager af "den store pris", som dermed endnu gang gives til en økologisk virksomhed. Sidste år gik prisen til Hanegal, og prisen er tidligere givet til andre økologiske bannerførere bl.a. Il Fornaio samt Friland og Irma

Fødevareminister Eva Kjer Hansen overrakte fødevareprisen til Thises mejerichef Poul Pedersen, som med henvisning til den igangværende mælkekrig siger, "det er dejligt med lidt lys i en tid, hvor verden er meget spændende".


Thises Smør med sydesalt, som i år var én af de hædrede produkter.

Udover selve Fødevareprisen hædres også en række fødevarer, som alle er kendetegnet ved, at de kan købes i den almindelige dagligvarehandel og har særlige kvaliteter.

Også her var Thise Mejeri repræsenteret med deres økologiske "Smør med sydesalt". Blandt kødprodukterne valgte dommerne Jambon Cru fra Aalbæk Specialiteter. Det er anden gang, den spansk-inspirerede specialitet hædres med en Børsens pris.

Henry Franzen fra Aalbæk Specialiteter siger, at han er særligt glad for prisen i år, fordi den blev vundet i konkurrence med en stribe franske, spanske og italienske produkter af samme type.

Blandt de hædrede virksomheder var også chokolade-virksomheden Summerbird, som fik "Gourmetprisen". Summerbird producerer kvalitetschokolade, og selv om hovedparten af produktionen er konventionel, har virksomheden også et økologisk sortiment og har også tidligere vundet opmærksomhed med nogle af deres produkter.

Børsens Fødevarepris uddeles almindeligvis i Tivoli under Københavns Madfestival. Sidste år modtog blandt andet Rose Poultry, Urterkram og Hanegal hæder for økologiske produkter. Læs også om sidste års uddeling.