Center for Bio-diversitet

Den store bærfrugtkampagne

Center for Bio-diversitet har viet 1997 til året for den store bærfrugtkampagne.
Vi vil forsøge at finde nogle af de gamle sorter af bærfrugt, som man kan læse om i de gamle havebøger.
Måske gror de fleste af den slags gamle sorter ikke hjemme i haven hos Internet freaks; men hvem ved!

Og ellers er her et seriøst forslag:

Print siden ud og vis den til din bedstemor!

I mange gamle haver står planter med mange år på bagen. Vi har fundet flere sorter fra før århundredeskiftet hos folk, der via kendskab til husets og havens historie kunne tidsfæste sorterne.

Hvad leder vi efter?

Først og fremmest leder vi ikke efter ting, der er købt hos en planteskole eller lignende indenfor de sidste 20 år!

Men vi er meget interesseret i sorter der:

har en historie
er meget gamle - med eller uden historier
har helt speciel farve eller smag
er helt usædvanlig hårdfør eller modstandskraftig
er beskrevet her på siden

Skriv til: Center for Bio-diversitet - Hvejselvej 127, 7300 Jelling

Saftige eksempler fra gamle bøger:

Beskrivelserne af nogle af de specielle sorter får tænderne til at løbe i vand og øjnene til at sidde på stilke!

Prøv selv og hør:

Ribs i regnbuens farver
Hvis du ser en lyserød elefant eller nogle små blå mænd ude i haven, er det nok tilrådeligt med en råkost kur - men hvis du ser en ribsbusk med bær der er citrongule, helt hvide, hvide med røde striber eller er kernefri, vil vi være meget glade hvis du vil kontakte os!
Ribsorter i disse farver + de røde, blev omtalt i havebøger omkring århundredeskiftet, og ældre mennesker kan fortælle om, hvor dekorative rysteribsene var, når man blandede gule, hvide, stribede og røde bær i skålen.

Hvide ribs kan stadig købes på en velassorteret planteskole. Men de øvrige er forsvundne fra markedet og overlever kun hvis rare haveejere holder liv i dem. Efterhånden som vi finder dem, vil vi opformere dem, så Centerets støttemedlemmer får mulighed for at dyrke dem.
De gule ribs er et trickbillede, men de andre er ægte nok.

Skidengule solbær
De fleste solbær har altid været sorte; men der var, før århundredeskiftet, en solbærsort med en usædvanlig sød og mild solbærsmag, der gjorde den velegnet til desserter, og som derfor blev plantet i Herskabshaverne som en sjov og speciel delikatesse.
Dybdahl beskrev sorten indgående i 1879, og advarede bl.a. mod at sælge dem på torvet fordi bærrenes utiltalende udseende ville skræmme kunderne.
"Frugterne, der danne korte og tætte klaser, ere middelstore, omtrent kugelrunde og smudsig bruungule, med nogen Gjennemskinnelighed; de ere dernæst mildere og finere i Smag end hos de andre Solbær "
Skrev Dybdahl, om det han kaldte det Ambrafarvede solbær.
(billedet er et trick, men vi håber en dag at kunne lægge et billede af en rigtig levende busk, der bugner af disse ækle men velsmagende solbær, ud på www).

Himmelske hindbær!

I Nyelands havebog fra 1879 beskriver han de forskellige sorter af hindbær, hans måde at beskrive de forskellige varieteter tyder ikke på at hvide, gule eller orangerøde sorter var obskure specialiteter:

"Af varieteter af almindelige hindbær bør nævnes af røde: Rød Antwerpsk, Falstaff, Paragon, Nonpareil, Carters Profilic og Hernhauser Kønigs.
Af gule: Gul Antwerpsk, Hvid Cæsar og fremfor alle den smukke orangefarvede Brickles Orange.
Af remonterende er der af røde: Merveille de quatre saison rouge, Hernshauser og Surpasse Falstaff.
Af gule: Merveille de quatre saison blanc og Surpasse Merveille."

De virkelig bizarre sorter på Nyelands tid var hindbær med purpur bær og varieteter med sorte bær; men dem udelader Nyeland, for hans bog var en bog for praktiske gartnere - idag ville ingen af Nyelands støbning vel overhovedet skænke andet end de "rigtige gode gammeldags" røde hindbær nogen opmærksomhed i et værk for ordentlige gartnere.

Men vi vil meget gerne i kontakt med nogen, der har hindbær, som bærer hvide, orange, sorte eller purpurfarvede bær!

Jordbær med kanelsmag!

Almindelige havejordbær smager godt; men før disse nye jordbær fra det amerikanske kontinent vandt udbredelse, havde man allerede nogle meget aromatiske og krydrede jordbær i Europa. De gik under forskellige betegnelser som muskatelerjordbær eller kaneljordbær, fordi de ikke bare har en krydret smag - men en meget stærk krydret eller parfumeret smag. Disse sorter er kulturformer af den mellemeuropæiske vilde art Spansk jordbær (Fragaria moschata).
De kendetegnes bl.a. af meget behårede stilke, fra naturen er de særbo, men nogle af de bedste sorter havde tvekønnede blomster. Bærrene har som regel en vinrød solside og hvidt eller gulgrønt frugtkød. Men smagen er det sikreste kendetegn, og er blevet beskrevet med ord som moskus- og honningagtigt eller kanelagtig lidt sammensnerpende men samtidig meget sød. Bærrenes sukkerindhold er højere end havejordbærs og deres syreindhold er lavere.
Royal Hautbois, som tegningen viser, var en af de bedste sorter af Spansk jordbær da deres popularitet toppede i sidste halvdel af 1800 tallet.

De spanske jordbær forsvandt gradvist efter århundredeskiftet, fordi deres udbytte efterhånden ikke kunne følge med de stadigt mere storfrugtede havejordbær, folk med mere sans for kvalitet end kvantitet holdt dog ved dem et stykke tid, og de blev en tid lang anbefalet til fremstilling af likør og særligt delikate kager.
Vi har fundet en enkelt population af et forædlet spanskt jordbær der har overlevet i mindst 75 år i bunden af en gammel frugthave. Men det er nok tvivlsomt om nogle sorter har overlevet i kontinuerlig dyrkning med sortsnavn helt til nu.
Hvis nogen finder spanske jordbær, er vi dog meget interesserede også selvom navnet er gået tabt!
Klik her for at se farvefotos af Spansk jordbær (tager lidt tid)

Tilbage til Centeret

Send en E-mail til Center for Bio-diversitet

© Center for Bio-diversitet.
Denne side er senest revideret april 1997.
Center for Bio-diversitet har til formål at fremme den biologiske mangfoldighed og bevarelsen af gamle og nye varieteter med værdifulde egenskaber.
Centerets websider redigeres af Heine Refsing