DET GRØNNE Ø-MÆRKE - hvor bliver det af ?

Af Sv. Ove Jørgensen
Gårdbutikken

Det er frygtelig frustrerende at bureaukratiet arbejder så langsomt, eller er der kræfter, der direkte modarbejder, at rapporten omsættes til praksis?

Arbejdsgruppen anbefaler selv, at der indføres et grønt Ø-mærke. Det skal naturligt nok bygge på de samme principper, som det røde Ø-mærke. Det er naturligvis svært at opstille regler for alle mulige produktioner lige på ét bræt, men flere varegrupper står på spring.

Det behøver ikke at trække ud i årevis.

Lad os få sat processen i gang. Vælg nogle af de umiddelbart tilgængelige varegrupper, vedtag nogle regelsæt som gælder et år eller to, og som derefter tages op til revurdering på basis af indvundne erfaringer i perioden.

Rapporten har en række anbefalinger, der er meget konkrete. De bygger på, at det grønne Ø-mærke skal ligne det røde Ø-mærke mest muligt.

Én af hovedkonklusionerne er at kontrolordningen for økologisk non-food produktion udformes som et helhedsmærke, der omfatter produktionsregler og kontrolsystem for hele den økologiske produktionskæde fra råvare til færdigvare og svarende til kontrolordningen for økologisk fødevareproduktion.

Den økologiske kontrol vedrørende det røde Ø-mærke er fuldt udbygget og velfungerende, og den omfatter allerede i dag en række non-food råvarer, idet de er en del af produktionen på de økologiske brug.

Et eksempel er tekstilområdet. Her findes der allerede i dag tekstiler på markedet, som kan være alt lige fra uverificerbare produkter til produkter verificeret af kendte - men private/halvoffentlige - organisationer ( f. eks. det hollandske ECO og det svenske KRAV).

De økologiske landbrug i Danmark, der i forvejen er statskontrollerede, kunne uden yderligere kontrol levere en række råvarer til videre forarbejdning: råuld, rå lammeskind, kalve- og oksehuder, vegetabilske fibre fra hør og hamp, vegetabilske olier fra hør, hamp, raps og tidsler. Dette kunne igen give basis for en række økologiske, danskproducerede husdyr-foderprodukter. De vegetabilske olier kunne danne basis for en økologisk produktion af kosmetik.

Stivelsesprodukter kan blive til utallige nye produkter, der kan erstatte bl.a. en lang række plasticprodukter.

De økologiske planteskoler og skovplantager er kontrollerede og kunne levere krydderurter, prydplanter, juletræer, snitgrønt, o.s.v.

Man er ligeledes langt fremme med regler for et evt. økologisk fiskeri.

Der er også forarbejdningsvirksomheder, der står på spring og kun venter på startskuddet.

Inden for tekstil er hele produktionslinien fra råulden på de økologiske får via vaskeri, spinderi og væveri til det færdige klæde klar. Faktisk er det første danske uldgarn og uldne klæde allerede produceret efter regler, som de forventes at blive - blot irriterende, at der ikke kan sættes et grønt Ø-mærke på - især når man rundt om i landet kan møde mere eller mindre sikre udgaver af økologiske uldtekstiler af udenlandsk oprindelse!

Rapporten foreslår at der nedsættes et Udvalg for Økologisk Non-Food Produktion.

Hvorfor pokker er det udvalg ikke allerede nedsat og i fuld gang med at sætte gang i (pilot-)projekter inden for de områder, hvor problemerne er til at overse.

Hvem og hvad bremser for denne vigtige økologiske udvikling?

Det har lydt i krogene, at der er forskellige interesser, der arbejder for fremme af Svane-mærket - det burde dog ikke kunne påvirke denne sag - Svanemærket bestyres af private firmaer, det er et kompromismærke, og der kræves ikke, at råprodukterne skal være økologiske.

Det er Landbrugsministeriet, der satte det udredende arbejde om det grønne Ø-mærke i gang - nu venter vi på næste skridt hr. landbrugs- og fødevareminister Henrik Dam Kristensen !

--------------------------------

Sv. Ove Jørgensen
Økologisk jordbruger, m.m.

*) Udredning vedrørende fremme af økologisk non-food produktion og introduktion af et grønt Ø-mærke, Strukturdirektoratet, 13. nov. 1998.