Andre artikler

Nyheder

In English:
Eco-news
Marketplace

 

Regeringen lægger hindringer
i vejen for økologien
Pressemeddelelse udsendt af Dansk Landbrug d. 25. aug. 2005

Det nye finanslovudspil viser med al ønskelig tydelighed, at økologi ikke er noget, regeringen prioriterer højt.

Der er fjernet penge til den udmærkede kontrol, som hidtil har været en del af det økologiske koncept. Det vil sige, at de ca. 3.000 danske økologiske landmænd selv skal betale for en del af kontrollen af deres produkter. En udgift på knap 10 millioner

- Det her er endnu en fuldstændig unødvendig sten på vejen for økologien, siger Torben Myrup, der er formand for Dansk Landbrugs Økologiudvalg.

- Vi har været yderst tilfredse med den måde, kontrollen har fungeret på og har ikke ønsket forandringer. En fuldstændig uafhængig kontrol af økologiske produkter er jo ikke mindst i forbrugernes interesse.

Bliver forslaget vedtaget, kan kontrolomkostningerne være med til at skubbe nogle af de små økologiske bedrifter ud, siger Torben Myrup.

xDer er også lagt op til at fjerne penge til økologi under Innovationsloven. Her har der ellers de seneste år været afsat midler til at lette handelsbarrierer i forhold til den økologiske handel med udlandet.

- Vi ønsker en fornuftig samhandel med udlandet, og det kræver en ekstra indsats at forklare vores regler og blive accepteret af andre landes organer. Derfor er det hensigtsmæssigt at fortsætte denne indsats, siger Torben Myrup.

Lagt på nettet d. 27. aug. 2005