| Maren Bøfko | |||||
|
De stammer nemlig fra gamle, udslidte malkekøer, der ikke længere præsterer mælk nok til at betale deres eget foder, og som derfor ryger på slagteriet. De er med andre ord ikke optimale til bøfbrug, for ordentlige kvalitetsbøffer stammer fra kødkvæg! Ikke fra malkekvæg. Men selvom mundvandet løber på os, når vi hører om Hereford og Charolais, så ender det som regel, som det plejer: Vi holder os til go'e gamle Maren Malkeko.
Kødproducerende køer leverer nemlig det ekstra dækningsbidrag, mælken er udtryk for - det bidrag, der kan holde prisen konkurrencedygtig. Vi går efter pris. En alt for stor del af det ægte bøfkød må sælges ved stalddøren til de få kvalitetsbevidste. Den store hob holder sig til Maren Malkeko - og beslutter, at hun skam også er både mør og lækker! Selvom alle objektive målinger viser, at vi tager fejl. Det er ærgerligt. Men lad os i det mindste huske det, når vi næste gang hører Forbrugerrådet, mesterkokkene og hvem, der i øvrigt gør sig til af viden om, hvad der er kvalitet, og hvad der ikke er: Det er ikke producenternes skyld. Vi har sådan set kun os selv at takke. E. Bj Artikel i Dagbladet, d. 25. oktober 1999 |
||||