helstegt pattegris
Ved Ridehuset vil der blive serveret helstegt økologisk pattegris.

Madtelte i hele Århus:
Århus festuge får mere økologi i maden
12. august 2008

Når Århus Festuge endnu engang løber af stabelen i september vil den være langt mere økologisk end tidligere. Under betegnelsen Håndholdt Mad - Gourmetmad på Gadeplan, vil der rundt om i byen på de mest befærdede steder være fem madtelte med fokus på kvalitet - og en stor del af maden vil være økologisk. Blandt andet vil der blive serveret helstegt økologisk pattegris fra et telt ved Ridehuset, hvor det også bliver muligt at købe økologisk fadøl fra Ørbæk Bryggeri.

Malene Aaris
Malene Aaris (th) - her fotograferet under sidste års Madmarked i Ridehuset.

Madteltene placeres på den såkaldte Rød Rute, som guider publikum rundt imellem en række af de centrale pladser i centrum af Århus.

Udover helstegt pattegris vil Dansk Økologisk Gedeavlerforening i samarbejde med restaurant Sct. Oluf i Mejlgadde servere Gedekød på Bispetorv ved Århus Domkirke. Her vil også blive opstillet et telt med servering af af den spanske specialitet Tapas - som dog ikke vil være økologisk.

Vor Frue Kirkeplads vil Biodynamisk Forening servere biodynamisk vin og ost i Foreningen gør det i samarbejde med samarbejde med bl.a. Halkær Vin, Vin Etc. og Naturmælk. Herudover vil der i Guldsmedgade være et telt, hvor Clausens Fiskehandel serverer af fisk.

Servering under Århus Festuge
Fem forskellige steder på Rød Rute vil der være servering af lækker mad

Bag madteltene står to kendte økologiske aktører, Malene Aaris og Mogens Kirk

De to arrangører har også tidligere stået for mad-events i Århus. Sidste år var de sammen om at arrangere Mad-marked i Ridehuset - et marked, som de øvrigt gentager i Oktober - omkring en måned efter festugens afslutning.

Mogens Kirk er blandt andet kendt som tidligere mejerichef på Søvind Mejeri, mens Malene Aaris fra Maa-c blandt andet har gjort sig bemærket ved at arrangere fælles messestande på den store økologiske messe Biofach og en række andre eksport-initiativer for økologiske virksomheder.

Tapas
På Bispetorv serveres den spanske specialitet Tapas

Malene Aaris siger, at fokus i madteltene vil være, at det skal være kvalitetsmad, så Århusianerne også får tilbud om gode madoplevelser under festugen. Hun ser gerne, at maden bliver så økologisk som muligt, men arrangementet er stort, og det har ikke været muligt at gennemføre arrangementet, hvis alt skulle være økologisk.

Århus Festuge holdes år d. 29. august - 7. september 2008