|
Ambitionerne er store for den Food Festival som løber af stabelen i de
sidste dage af
Århus Festuge i år. Målet er at skabe et mødested og en
event for fødevarer, som er den hidtil største i Norden.
Her vil
komme både kokke, avlere og fødevarevirksomheder samt tusindvis af
besøgende fra såvel Århus som resten af Norden.
Food
Festival holdes på Tangkrogen ved Marselisborg Havn.
Food Festival er delt op
i områder med hvert sit tema, så besøgende kan vælge og priotere den del
af den kulnariske verden, de vil fordybe sig i.

På hvert
område holdes en række arrangementer og events knyttet til det enkelte
områder. Blandt andet holdes Nordic Challenge hvor hvor nordiske
kokketalenter konkurrerer om at lave de bedste retter af nordiske råvarer.
Landbrug og Fødevarer holder også Pork Challenge, hvor blandt andet den
økologiske gris skal i konkurrence med andre grise om gourmet-kokkenes
gunst, idet de skal vælge det bedst smagende svinekød.
Food
Festival har også flere indslag af økologisk interesse. Blandt andet
økologisk nordisk fastfood, Skyhatt, som severer en 100 procent
økologisk burger med nordisk inspiration.
Hvis
vejret bliver godt, vil Thy Øko Is sikkerogså også vække
begejstring blandt publikum.
Aalbæk
Specialiteter - som laver økologiske pølser og andre kødvarer - er
også blandt udstillerne. Det samme er Økologihaven, som producerer
økologiske krydderurter. Gartnerne fra den økologiske abonnements-ordning
Aarstiderne viser, hvor meget en bybonde selv kan dyrke på én
kvadratmeter. Også gartnerne fra storkollektivet Svanholm vil tale
med engagement om grønsagernes velsignelser.
Også de
økologiske møllerier Skærtoft Mølle og Falslevgaard er med,
ligesom den allestedsnærværende Mølle Skovly / Woodshade
naturligvis står klar med økologisk chokolade.
Økologisk
Landsforening henvender sig især til børnene med Halmlegeplads,
snobådsbagning og øko-tatoveringer.
Herudover
er der et utal af ikke-økologiske fødevare-events. Alt er delt ind i
følgende tema-områder:
Mejeriet
Med de bedste oste og mejerifolk, som vil fortælle om mælk og
mejeriprodukter. Blandt Food Festivals faste samarbejdspartner er Arla,
som givetvis vil være stærkt tilstede.
Kødet
Et samarbejde med Danish Crown og række slagtere og kødeksperter vil vise
de besøgende, hvordan dyr skæres ud, og der vil blandt andet blive
mulighed for at stoppe sin egen pølse.
Planteriget
Alt om frugt og grønt og hvad man kan bruge det til.
Nordiske Dråber
Øl er en vigtig del af dette områder, som dog også omfatter dansk
produceret vin, whiskey og meget andet.
Havet
Jomfruhummer og fisk af alle slags vil fylde et fiskemarked, som også vil
omfatte en fiskekutter fra Torup Strand og en masse information om
bæredygtighed, økologi og havet omkring os.
Kornmarken
Brød, kager, grød og alt, hvad man i øvrigt kan fremstille af nogle
af de mange nye / gamle kornsorter, som er kommet i de senere år.
Mad for børn
Her må man lege med maden. Legeplads for børn, som får mulighed for at
lære mere om mad og hvordan det laves.
Masterclasses
Her kommer de professionelle kokke på banen og der bliver mulighed for at
lære nogle madlavning af de dygtigste på feltet.
Forskning og
innovation
Aarhus Universitet afholder en international forskerkonference med de
største hjerner i verden indenfor fødevareforskning, og virksomheder og
fødevarebranchen kan mødes og inspirere hinanden
Konkurrencescenen
Her holdes flere konkurrencer blandt kokke, som blandt andet skal vise,
hvilke retter de vil servere med økologisk svinekød.
Food Biograf
Slå benene op og se film om mad - og det er helt i orden at spise imens!
Stalden
Her er mulighed for at klappe en gris og en ko, og der bliver workshops
for bøde børn og voksne.
Foderbrættet
Helt ud til vandet er der mulighed for at fordøje de mange indtryk, mens
man spiser og drikker og slapper af. Et stort restaurant-område, hvor de
besøgende kan fouragere.
Initiativet til Food Festival er taget af FOOD - Food Organisation of
Denmark, som arrangerer festivalen i samarbejde med en lang række
partnere.
Læs evt.
mere om arrangementet på festivalens
hjemmeside
|