|

Halm-legepladsen
er under sejl og fungerer også i regnvejr
|
Hvert år
i august holdes en af de efterhånden kendteste økologiske markeder:
Sommermarkedet i Den Økologiske Have i
Odder.
Markedet i
Odder er nærmest sæsonens første økologiske høstmarked - placeret et
par uger før de øvrige høstmarkeder som holdes i hele landet.
Sommmermarkedet
holdes kun søndag, men har siden 1994 udviklet sig til en tradition, som
et par tusind mennesker i Østjylland bruger som familieudflugt og inspiration til
den private have.
|

Bagning
af snobrød over bål
|
Markedet
er en af de større faste økologiske forbruger-messer. Omkring 40
virksomheder viser deres produkter frem i telte på plænen midt i haven.
Ordet økologisk forstås bredt, så her er ikke bare økologisk saft og
chokolade, men også solfangere, naturkosmetik, miljøvenlige
byggematerialer og meget andet. Den Økologiske Haves store drivhus er
omdannet til økologisk restaurant under markedet.
|

-
Se mor! Gok, gok .....
|
I modsætning
til mange andre forbrugermesser er markedet i Den Økologiske Have lige så underholdende for børn som
for voksne. Haven har halmlegeplads, æselture, geder og rigtig god plads,
så det er let for forældre at lade børnene løbe omkring. Det er næsten
umuligt at komme til skade, og der er masser at se og opleve - især for
mindre børn.
For voksne
byder markedet på ofte musik eller optræden i løbet af
dagen. Programmet for det enkelte marked offentliggøres normalt i løbet
af sommeren.
Derfor
tilbringer mange langt mere tid på dette marked, end de ville gøre på
en tilsvarende forbrugermesse indendøre. Er vejret godt, kan familien
bruge markedet som en picnic-mulighed, hvor man drikker kaffe i haven,
kigger på planter, spiser og ser på boderne. Omvendt kan det godt være
en anelse "træls", hvis vejret er vådt, da næsten alt foregår
udendørs, og der der kun er drivhusene at gemme sig i, hvis
regnen står ned i stænger.
Markedet
er åbent søndag og varer fra kl. 10 - 17.
Adressen
er:
Den Økologiske
Have
Rørthvej 132
8300 Odder
tlf. 86 54 54 00
Den kan nås med bus nr. 102 fra Århus
Læs mere
om Den Økologiske Have
|