Gå på indkøb i de
Økologiske Gårdbutikker


 
Økologisk Marked
Rubrik-annoncer
ØkoWeb DK
 
Indryk en annonce

 Læs nyeste annoncer

Pragtfuld heste/jagtejendom v. Sorø udlejes 15. august 2007

Utrolig charmerende og yderst velholdt hesteejendom udlejes. Der er 26 tønder land, beliggende lige omkring ejendommen. Den er skønt beliggende med skel til Nyrup Skov, folde mv. og egne skovarealer på 7 hektar, med grantræer og blandet skov. Her er 3 meter brede ridestier med en total længde på godt 3 kilometer. Således er der alle muligheder for en skøn tur på hesteryg i terrænet ; adspredelse af unghesten der er i træning eller blot flotte omgivelser hvor ens hest kan skridtes af efter endt træning på den nyanlagte, veldrænede ridebane på 20x40 meter. Endvidere gode og store folde med læ for hestene samt rotunde.

Naturligvis er omgivelserne også ideelle for den jagtinteresserede, der her vil skabe sin egen jagtejendom. Her er masser af vildt, og terrænet og omgivelserne er som skabt for denne lidenskab.

Af øvrige bygninger kan nævnes en dobbelt carport med værkstedsrum, og særligt en skøn, isoleret og højloftet hestestald med 5 meget flotte bokse og en staldgang belagt med nybrosten. Naturligvis er der også vandspiltov. Fra stalden er der direkte adgang til ridebane og hyggelig rytterstue med tilhørende toilet. Den øvrige staldbygning appellerer til yderligere bokse eller måske gæsteafdeling. Godt høloft.

Dejlig have med ældre beplantning, nem at holde. Alt i alt et rigtigt skønt sted for den private rytter eller den jagt- og naturinteresserede liebhaver.

Kontaktinformation fjernet p.g.a. forældelse - se nyere annoncer


Hvis du ønsker at indrykke en annonce på denne side, så klik her