 |  HOVEDMENU VEJVISER ØKO-NET HJEMMESIDE ØVRIGE ARTIKLER FRA NR. 12 |
Årgang 3 - April 1996 - Nr. 12
| HOVEDMENU VEJVISER ØKO-NET HJEMMESIDE ØVRIGE ARTIKLER FRA NR. 12 |
|
Ordenes forførelse - eller hvordan vi undgår den indre omlægning Af Jens-Otto Andersen og Ane Bodil Søgaard, Den Kgl. Vetrinær- og Landbohøjskole - Agroøkologi Uanset hvad man iøvrigt mener om EU, så har tidligere formand for EU-kommissionen Jacques Delors en god evne til at skære igennem falsk optimisme og fortrængninger. I sin tale til Nordisk Råd i København i begyndelsen af marts måned sagde han bl.a.: “Først af alt må vi redde vore naturlige værdier. I øjeblikket ødelægger vi dem, hvad enten vi ikke sætter nogen pris på dem som med luften, eller vi prissætter dem uden noget hensyn til deres knaphed, som det gælder for vandet, eller til de følger brugen af dem har på naturens balancer, skove og energi. Samtidig gør vi mindre brug af menneskers eget arbejde. Fra 1970 til 1992 opnåede EU en økonomisk vækst på 73 % målt i reale værdier, men i den samme periode steg beskæftigelsen kun med 7 %. Tro mig, det er på høje tid at vi indtager en ny måde at opfatte fremskridt på, og finder en ny måde at måle vores velfærd og vækstens følger for vore produktionsmetoder og livsstil”. Bagsiden af medaljen Væksten er blevet en slags forbandelse og forførelse. Vækstens bagside er vanskelig at få øje på. Vækstsamfundets goder er så mange og tillokkende, at der skal meget til, før vi vender medaljen om: pesticider i grundvandet, reduktion af ozonlaget, østrogene stoffer i miljøet, stigning i allergi- og kræfttilfælde, og stærkt faldende sædkvalitet. Chefen for Levnedsmiddelkontrollen i København, Jørgen Højmark Jensen udtaler: “Vore levnedsmidler er mere fyldt med pesticidrester, tilsætningsstoffer og sygdomsfremkaldende bakterier end nogensinde før. Der er nogle lyspunkter, men de er meget små. Det går dårligere og dårligere over hele fronten, og derfor er der nogen, der må gøre noget radikalt”. Et holdningsskift er nødvendigt. Men hvorfor sker dette holdningsskift ikke bare vúpti på én gang og med os alle sammen ? Det er jo ikke fordi vi mangler viden, eller ikke har adgang til viden. Og vi kan endda lægge et stykke jord om til økologisk drift, og dermed droppe bl.a. pesticider, uden at det er ledsaget af et holdningsskift, for baggrunden derfor kan være rene økonomiske overvejelser. Hvad er det da, der står i vejen for dette holdningskift ? Sprogets holdninger Måske ku' vi begynde med at kigge på det allermest nærliggende, med dét der sker lige her og nu, mens vi sidder og skriver, og dú sidder og læser, nemlig i sproget. Her ligger nemlig en række holdninger og gemmer sig. Et ord som vækstfremmere er et godt og positivt ord. Der gik faktisk flere år, inden vi (forfatterne) fattede, at vækstfremmmere ikke er et værdifuldt, proteinberiget foder til grise, men slet og ret antibiotika. Og idag er de kendetegnende 'sprøjtespor' på marken ofte taktisk omtalt som 'kørespor'. På tilsvarende måde kan vi let forføres til at tro, at planteværn ikke er pesticider, men træer og buske, som landmanden planter for at gi læ til sine afgrøder. Så det virker faktisk med de ord. Omvendt er et ord som køkkenaffald et ord med en negativ klang. Med en anden holdning er det organiske køkkenaffald værdifulde næringsstoffer, der blot midlertidigt befinder sig på et forkert sted, og skal fragtes tilbage, hvor de kom fra. Agurkeavlere har fundet ud af, at det virker positivt på forbrugernes købelyst at skrive 'anvendt biologisk bekæmpelse' på agurkerne. Problemet er bare, at disse agurker stammer fra en integreret produktion, hvor det er tilladt at bruge pesticider. En anden måde, hvorpå det går galt, er når nye ord såsom Brundtlands-rapportens begreb 'bæredygtighed' på foruroligende kort tid bliver forfladiget og afsporet. 'Bæredygtigt vaskemiddel' bliver til et vaskemiddel i en fiks emballage med solide hanke. Tilsvarende bliver ordet økologisk udvandet når tørringsmidlet silica-gel på den nylig afholdte haveudstilling i Forum bliver markedsført som et økologisk tørringsmiddel. Uforpligtende, upræcise vendinger Helt galt gik det fornylig, da De danske Landboforeninger og Dansk Familielandbrug fremkom med sit oplæg “Godt landmandsskab år 2000”. Der var ellers spænding forud for offentliggørelsen af landbrugets bud på en ansvarlig produktion, i relation til miljø og fødevarekvalitet. Oplægget om fremtidens integrerede produktion er imidlertid holdt i ualmindeligt uforpligtende og upræcise vendinger som: 'i størst muligt omfang', 'så godt som muligt', 'tilstræbe', 'i løbet af nogle år'. Som Peter Esbjerg, professor på Landbohøjskolen, udtalte om oplægget: “Landbruget er mester i at afkonkretisere debatten. Årelange øvelser har skabt denne mester”. Afskaf økologisk mælk Hvordan kan vi så øve os i at gøre sproget til et aktiv for dette holdningsskift ? Claus Heinberg, fra Det økologiske Råd, foreslog i Rådet's årsrapport 1995-96 at droppe betegnelsen 'økologisk-mælk', og blot kalde det 'mælk'. Han foreslog i samme åndedrag at bruge betegnelsen 'pesticid-mælk' om den konventionelt (kemi-baserede) producerede mælk. At det faktisk kan ha' konsekvenser at tage produkterne på ordet, erfarede vi med buræggene. Salget faldt dramatisk, da Brugsen gik over til at betegne æggende efter deres produktionsmåde. Vi må altså tilbageerobre sproget og omlægge det til ”økologisk drift“. Et konkret tiltag vil være, via en ændret lovgivning om markedsføring, at give os forbrugere adgang til at slå ned på forbrugervildledning og markedsforføring. Kort sagt, at omlægge sproget, at gøre det konkret og nærværende, at kalde en spade for en spade, er at tage et af skridtene på vejen mod den indre omlægning. “Men midt i alt mørket der brænder et lys, en ild som aldrig dør hen, det sprog vi har talt trænger til at fornyes, vi må lære det gamle igen”. - fra Benny Holst's “Julies sprog” - Folkehøjskolens sangb. nr. 123. |