
Der lægges vægt på at profilere økologi i butikkerne. Her skilte bag
kasselinien. |
1.
juni 2009
Butikskæden City Shop i Shanghai henvender sig til de kræsne og mere
vellønnede kunder i Kinas største by.
Skal butikkerne i
Shanghai sammenlignes med danske butikker, ligger det nærmest at tænke
på Irma eller Salling Super. Ligesom dem har City Shop mange specialiteter og et stort
sortiment af importerede produkter - heriblandt mange økologiske varer.

Flere af butikkerne har egen café med adgang til læsestof. Billedet
er fra City Shop i Hongqiao i den vestlige del af Shanghai. |
Op imod 40 procent af
kunderne er udlændinge, og butikkerne har unormalt megen skiltning på
engelsk. Alligevel er det kun en mindre del af personalet som taler
kinesisk, og hylderne rummer mange varer, som ikke ville kunne findes i
et dansk eller vesligt supermarked. Det ses blandt andet i butikkernes
store udvalg af fisk, som opbevares levende i store akvarier i butikken.

To styk ande-hoved i sampak. Et eksempel på et produkt som viser, at
vi er i Shanghai - og ikke i København. |
Ligesom en dansk Irma
har luksus-supermarkedet valgt at lægge stærk vægt på et stort udvalg af
økologiske varer. Flere steder i butikken hænger infomationstavler om
økologi Kæden driver endda sit eget økologiske gartneri
udenfor Shanghai, som sikrer økologiske grønsager til såvel kædens
butikker som
virksomhedens catering-afdeling, som leverer til hoteller og
restauranter i byen. Butikkerne laver også selv en del færdigmad,
ligesom det er muligt at købe friske grønt-bakker i butikkens egen
salatbar.

Salatbaren i City Shop i Shanghai |
City Shop er en
forholdsvis ung kæde, men den har stor vækst. I 2009 åbnede kæden sit niende supermarked. Det skete i Shanghais
ekspansive finans-bydel Pudong, og kædens ejer, Cui Yi Xiong, oplyser at
man allerede er igang med forberedelserne til at åbne endnu en butik i
Pudong.
I modsætning til de
fleste kinesiske supermarkeder har City Shop et stort salg af oste,
ligesom vin- og spiritusafdelingen er ganske omfattende. Her mærker man
ekstra tydeligt butikkernes luksus-profil, idet der sælges vine helt op til over
6000 kroner per flaske.

Priserne på de kinesiske økologiske produkter er moderate. Her
sælges eksempelvis 350g mungbønner for 11 Yuan - svarende knap ni
kroner |
Mange fødevarer i
butikken sælges til forbavsende lave priser. Det gælder også de
økologiske varer. Men for de importerede varer er billedet til gengæld et helt
andet. Her er priserne høje - og priserne på mange importerede øko-varer
er endda sky-høje.
Prisforskellene mellem
de kinesiske og de importerede produkter bliver mest
påfaldende på produkter, som tilsyneladende er helt éns. Eksempelvis kan
man i butikkens frostdisk finde frosne økologiske ærter fra Kina til 22
kroner pr. kg, mens et tilsvarende amerikansk produkt koster 73 kroner
pr. kg.

I Kina sælges fisken frisk - direkte fra akvarier i selve butikken. |
Et af de få danske
produkter i butikken - Lurpak Smør - koster 35 kroner for en almindelig
pakke med 250 gram - og så er den end ikke økologisk.
Årsagen til de store
prisforskelle skal blandt andet findes i de fødevareskandaler, som har
plaget Kina i de senere år. De har påvirket mange velbeslåede kinesere til at
foretrække importvarer - næsten uanset prisen. Dermed forsøger de at
sikre sig mod forurening af fødevarerne. Den samme udvikling har i de
seneste år bidraget til at øge interessen for økologiske produkter i
Kinas større byer - ikke mindst i Shanghai.
Find
City Shops butikker
|