|

Grise er de mest
intelligente blandt landbrugets dyr og samtidig blandt de sjoveste og mest
spændende at se. Mange har dog aldrig mødt grisene i det virkelige liv.
Det prøver arrangørerne
bag Sofari at lave om på, når de hvert år - den sidste søndag i maj -
inviterer danskerne ud og se de økologiske grise.
Arrangementet startede
første gang i 2010 og er endnu ikke så stort, som det tilsvarende
arrangement for malkekøer -
Økodag - men
både dette arrangement og de endnu større
høstmarkeder startede også småt.
Fire steder i landet er
det i år muligt at besøge de økologiske grise i forbindelse med Sofari. Heraf er der én
mulighed på Sjælland, mens de øvrige er i Jylland:
Sjælland:
Vinfeldt Øko
Fævejen 1
4350 Ugerløse
tlf. 30 52 56 48
kl. 11:00 - 15:00
Ta' familien under armen og kom ud og oplev hvordan vi producerer
økologiske smågrise. Gården er en nystartet bedrift, hvor vi har 80 søer
og deres smågrise, indtil smågrisene er 12 uger. Herefter bliver de sendt
til en anden landmand, som feder dem op til, de skal slagtes. På dagen vil
der være mulighed for at komme helt tæt på dyrene, stille de spørgsmål I
må have til den økologiske produktion, og for børnene vil der være en
spændende skattejagt, hvor der skal svares på spørgsmål om grisen og
økologi. Vi tænder op i grill'en, og der vil derfor være mulighed for at
købe lidt at spise og drikke samt kaffe og kage. Derudover er I velkomne
til at tage et tæppe og madkurven med. Selvom grise spiser mange ting, må
I desværre ikke fodre dem.
Fyn
Risbjerg Landbrug
Nygaardsvej 12
5683 Hårby
kl. 11:00 - 15:00
Der er åbent hus, hvor vi vil vise rundt i markerne med vores
økologiske grise på adressen. Vi er Hans Erik Jørgensen og Kirsten
Rasmussen. Vi driver Risbjerg Landbrug, hvor vi har 300 økologiske
frilandssøer, som laver ca. 6000 slagtesvin. Derudover dyrker vi 350 ha
jord. Vi er i alt 5 fuldtidsmedarbejdere på gården. Vi har været økologer
siden 2007
Sydlige Jylland:
Stenager
Økogris
Nicolaj og Lisbeth Pedersen
Hovborgvej 84
6682 Hovborg
Tlf. 75 39 67 67
kl. 11:00 - 15:00
Få en rundvisning i farremarken - og se hvordan de mindste grise nyder at
løbe rundt på marken. Klap en gris - der vil være mulighed for at komme
helt tæt på nogle af de mindste grise. Vær med til at fodre dyrene - se
hvad dyrene får at spise og vær med når det sker. Prøv en tur i traktoren
- der vil være mulighed for at komme med ud at køre en lille tur i
traktoren. Leg i halmen - vi laver en legeplads i halmladen for de mindste
besøgende. Smag en økopølse - der vil være mulighed for at købe en
økopølse til frokost. Madkurv - I er velkommen til at medbringe
frokostkurven og slå jer ned i det grønne. Midtjylland:
Johannesminde
Tine Thybo
Boesvej 11
8660 Skanderborg
tlf. 26 17 41 04
kl. 11:00 - 15:00 holder vi Sofari.
Gårdbutikken har åben fra 10:00 til 16:00
Vi vil skære gris op denne dag. Så der er mulighed for at få en fersk
flæskesteg med hjem til søndagsmiddagen. Når vi har fået nok af at være
indenfor og se på kød og ost, og gerne vil se noget med lidt mere spræl i
- så går vi ud på markerne, hvor de søde pattegrise holder til, eller vi
tager en runde i stalden, hvor de store slagtesvin har til huse.
Programmet, som vi vil forsøge at holde, er som følger: kl. 11:30 vil vi
lave en rundvisning, hvor vi kommer igennem alle faser af bedriften. Vi
starter i stalden i løbeafdelingen, og vi ender i stalden hos de store
slagtesvin. kl. 13:00 kører vi med traktor og vogn ud for at fodre
drægtige søer. kl. 14:00 vil vi fodre søerne og pattegrisene med ATV og
vogn.
Vestjylland:
Øster Hestbjerg
Hestbjergvej 22, Idom
7500 Holstebro
kl. 11:00 - 15:00
Der er åbent hus, så der kan du og din familie komme på besøg på en
økologisk gård med grise. Der vil være rundvisninger på gården og i
staldene. Kl. 11.00 fodres dyrene ude på marken.
Sofari
er et oplagt udflugtsmål uanset om man interesserer sig for svin eller ej.
Det er først og fremmest et familiearrangement, som er åbent for alle, og
hvor landmanden giver sig tid til at snakke, og der er fri adgang til se
svinene - både søerne på marken med deres grise og slagtegrisene som
normalt går på stald med mulighed for at gå ud på et areal med åben
himmel.
Sofari arrangeres af
foreningen FØKS - Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød. Læs mere om
Sofari på
foreningens side om arrangementet.. |