|
Nyheder fra ØkoWeb Danmark
Hvis du vil se de nyeste nyheder Klik her
Torsdag d. 28. august 1997 |
Kl. 10.40: Regnen er kommet, og det er er
ved at være tid til at så efterafgrøder, så næringsstofferne ikke udvaskes. Bladet Praktisk Økologi, der i disse
dage er på vej ud til abonnenterne, har lagt en efterafgrøde-side
på nettet som hjælp til havefolket. I samme anledning er der også nyt om en række
nye arrangementer fra Landsforeningen Praktisk
Økologi, blandt andet noget så usædvanligt som en forårs-havevandring om
efteråret. De er alle medtaget i arrangementslisten. Og vil naturligvis også snart kunne
finde på Praktisk Økologis
hjemmeside.
På arrangementslisten er desuden
kommet en række andre interessante arrangementer. Det gælder blandt andet messen familien
Hansens nye liv i Ridehuset i Århus, samt et grønt marked i Vejle, lørdag d.
6. september
|
Kl. 15.00:
ØKO-NET er på
banen igen med et nyt nummer. Garvede læsere af såvel ØKO-NET som ØkoWeb vil vide, at
tumperne spiller en central rolle for tiden. Og bladet lægger endnu engang op til mødet
i oktober, hvor det skal afgøres om tumperne skal redde verden - når nu de kloge ikke
vil. ØKO-NET er iøvrigt igang med en styrkelse af sin præstentation på internettet
og har i den forbindelse tegnet sig for et direkte link fra Vejviseren,
hvor du nu kan gå direkte til ØKO-NETs hjemmeside.
Iøvrigt meddeler, Den Økologiske Have,
at man nu også kan købe grøngødningsfrø på postordre fra haven.
Der er link til siden fra den tidligere i dag omtalte efterafgrøde-side, lige som du kan
finde link til den på foreningens frø-liste (se link på Markedspladsen)
|
|
|
Onsdag d. 27. august 1997 |
Kl. 11.45: Hvorfor køber forbrugerne
økologiske varer, og hvor mange økologiske forbrugere er der? Det prøver
konsulentfirmaet Infood at give svar på i et netop udkommet Forbrugernotat, som opsumerer nogle af
vigtigste forbrugerundersøgelser. Notatet er lagt på Infoods hjemmeside, som senere vil
blive udbygget med information om firmaet. Du kan finde vej til firmaet via Markedspladsen. Herudover er der oprettet
link til notatet fra Fakta-menuen. Infood
er den tidligere projektafdeling i Økologisk
Landscenter, som i dag er en selvstændig privat virksomhed med rådgivning
af økologiske virksomheder som speciale.
|
Mandag d. 25. august 1997 |
Kl. 12.40: Økologiseriens materialesamling
er igen blevet udvidet. Som en hjælp til undervisere, er der nu lagt opgaver og cases på
nettet. Redaktørerne bag materialet opfordrer til, at man sender sine idéer til nye
cases eller opgaver. De vil så blive lagt på nettet. Send dem til ph@fps.dk.
Husk du finder let link til materialesamlingen ved at klikke på logoet i højre hjørne
af ØkoWeb'ens hovedmenu. Materialet produceres iøvrigt af Skolen for Økologisk Afsætning, som
også har udvidet og forbedret sine hjemmesider.
|
Kl. 13.35:
Arrangementskalenderen er opdateret med et
kursus om grønt islæt i undervisningen.
Grøn Information
har opdatret sin ugenyt,
blandt andet med oplysningen om, at tidligere amerikanske forskningsresulteter om
østrogen-lignende stoffer er trukket tilbage. Det kan alligevel ikke påvises, at stoffer
har en synergi-effekt på hinanden, og på den måde "speeder" hinanden op.
|
|
Onsdag d. 13. august 1997 |
Kl. 12.20: EU-reglerne for økologisk
produktion er et mareridt. Når man endelig har fået fat i reglerne, så viser det sig,
at der er ændringer til teksten eller de forskellige bilag. Og når man så har skaffet
teksten af en ændring, så viser det sig, at der blot står, at det er en ændring af
ændring fra en eller anden dato. Det er næsten umuligt at overskue. Men nu er der godt
nyt for internet-brugere. Du kan nu finde hele forordningen i en sammenskrevet udgave, hvor alle
ændringer er skrevet ind i teksten og bilagene, så du kan få et samlet overblik. Du
vil altid kunne finde vej til disse regler ved at trykke på fakta på
hovedmenuen. |
Fredag d. 8. august 1997 |
Kl. 19.25: Hvert fjerde svin i Danmark
får anmærkninger af slagteridyrlægerne. Men økologiske svin er bedre. Det økologiske
kødfirma Hanegal har ikke fået én eneste anmærkning efter et halvt års slagtninger.
Det oplyser NetAvisen Økologisk Jordbrug,
der udkommer i dag. Avisen fortæller også om, at DLG nu går alvorligt ind i handel med
økologisk foder. |
Onsdag d. 6. august 1997 |
Kl. 13.00: Plantedirektoratets liste over
økologiske jordbrugere er opdateret med
den nyeste udgave. I modsætning til den trykte liste er net-versionen en geografisk
opdelt liste. Det er det eneste sted, du kan finde den geografiske opdeling. Den findes
ikke på tryk. Du undrer dig måske over, at den nyeste liste er fra 1996. Årsagen er,
at listen altid udformes, når kontrollen er færdig. Derfor er den nyeste liste altid fra
året før.
|
Tirsdag d. 5. august 1997 |
Kl. 15.15: Et havehegn fremstillet af
tagrør, og som ikke behøver behandles med trykimprægniering eller andet gift, kan nu
findes på Markedspladsen. Det forhandles
af firmaet Den Gyldne Ramme, som
netop er kommet på nettet. Interessen for at få miljøvenlige non-food produkter
repræsenteret på ØkoWeb'en er iøvrigt nu ved at være så stor, at det overvejes at
etablere en selvstændig markedsplads for dem. Formålet vil i givet fald være at skelne
mellem egentlige økologiske produkter og andre miljørigtige produkter. Læsere, der har
en mening om denne opdeling må meget gerne sende redaktionen
et brev.
|
Fredag d. 1. august 1997 |
Kl. 13.15: Idéværkstedet De Frie Fugle er kommet på nettet.
Og det har betydet en kraftig udvidelse af bestillingsservice.
Værkstedet udsender en overdådighed af materialer om miljøvenlige rejser, cykelture
m.m. Men værkstedet udsender også publikationer som en kolonihaveguide, en byøkologisk
guide, en vandsparebog samt en hjælp til at give små børn grøn mad. Prøv selv se se
den lange liste. Sommeren er ikke forbi endnu, og for dem, der har planer om cykelture
i den kommende tid, er De Frie Fugles hjemmeside bestemt et besøg værd.
|
Vil du vide, hvad der er sket endnu tidligere? Så klik her
|