Find økologisk juleand, juletræ og  julegaver på:
Jul i Økoland



Økologiens Historie:
Introduktion af økologisk mælk i Danmark:


Året der banede den økologiske mælkevej (4)
Skrevet december 1988 af Michael Borgen

Forrige side

FDB mister tålmodigheden
Mejeriselskabernes samarbejde og beslutningen om at sende sagen i udvalg, betragtede næsten alle økologer og biodynamikere som et direkte forsøg på at sylte sagen. Derfor måtte der nu søges andre muligheder for den økologiske mælk.

I foråret begyndte bevægelsens noget uorganiserede men særdeles initiativrige græsrødder for alvor at arbejde. Menige medlemmer af de økologiske og biodynamiske foreninger tog et utal af initiativer, hvoraf kun få var koordinerede.

Nogle østjyder med Jørgen Uhrskov, Skanderborg, som initiativtager arbejdede for at få etableret en producentforening for mælk. Det var der stærk modstand mod, særlig fra den gruppe af økologer, der støttede samarbejdsudvalgets arbejde med et centralt afsætningssystem for alle økologiske varer.

Uroen blandt producenterne var imidlertid blevet så stor, at mange menige producenter ikke længere ville lade sig styre af et centralt udvalg. På kort tid tilspidsedes situationen så meget, at udvalget blev sat udenfor mælkeforhandlingerne. Landmændene overtog forhandlingerne.

FDB, som er kernen i størstedelen af al handel med økologiske varer i Danmark, havde indtil da holdt sig i kulissen. Indenfor grøntsager havde FDB opnået et godt forhold til de økologiske avlere blandt andet ved aldrig at blande sig, når økologernes interne slagsmål blev for voldsomme.

Nu mistede FDB imidlertid tålmodigheden.

Den nordjyske kontakt
- Vi syntes, tingene gik alt for langsomt, siger Flemming Lindeløv. Han var den gang ferskvaredirektør. I dag er han koncerndirektør med særligt ansvar for FDBs strategi.

- Der var en tydelig mistillid fra økologernes side over mod de store selskaber, særlig MD, og både Kløver og MD havde jo også offentligt udtalt, at de ikke var særlig begejstrede for økologisk mælk. Vi havde snakket økologisk mælk siden sommeren '86, nu syntes vi ikke, vi kunne vente længere, siger Flemming Lindeløv.

Da FDB besluttede at gå aktivt ind i kampen om den økologiske mælk, henvendte de sig til nogle nordjyske landmænd, der allerede i et halvt år, havde haft en økologisk osteproduktion kørende på Grindsted mejeri i nær Aalborg.

FDB forhandlede osten, og der var derfor en naturlig kontakt til landmændene bag den.

FDB's signal til de økologiske landmænd var, at hvis der ikke kunne findes en ordning med de store mejeriselskaber, så ville FDB købe mælken direkte udenom mejeriselskaberne.

Dan-Mælk-aftalen forhindrer, at FDB køber råmælken og selv tapper den på kartoner. I FDB koncernen var der imidlertid en anden nærliggende mulighed. Irma-kæden, der ejes af FDB, ejede mejeriet Kongstedlund. Hvis Kongstedlund tappede den sjællandske mælk og solgte den til FDB, ville det kun være et beskedent brud på Dan-Mælk-aftalen.

Alligevel blev det Dan-Mælk-aftalen og forholdet til MD, der fik FDB til at fortryde. FDB måtte meddele producenterne, at mælken ikke kunne tappes på Kongstedlund. Økologer og biodynamikere måtte selv finde et mejeri, som FDB kunne købe mælken fra.

Dermed var også sjællænderne kastet ud i en kamp for at finde et mejerianlæg.

Næste side