Økologisk nyhedsarkiv

Klik her
hvis du vil se dagens nyheder

(Hvis du vil se mere i arkivet, kan du i stedet klikke her)

JulekalenderØkologisk genbrugs-julekalender
Det er ikke kun bryggerierne som viser øget opfindsomhed jo tættere vi kommer til jul. Chokolade-branchen er også i fuld gang. Mølle Skovly, som i mange år har været stor-leverandør af økologisk marcipan til jul, har nu også lanceret en ny økologisk julekalender.

I modsætning til andre færdigproducerede pakkekalendere, er den nye kalender miljøvenlig, idet der er tale om en genbrugskalender. Den er fremstillet i meget kraftig kartonpap, som holder så godt, at den efter jul kan gemmes væk i den store julekasse og bruges igen næste år. Mølle Skovly lover, at det til den tid vil være muligt at købe et genopfyldnings-sæt med 24 nye stykker konfekt. Læs mere på chokolade-siden i ØkoWeb'ens julesektion  Jul i Økoland 26.11.2007

økologichef Søren Nilausen
Økologi-chef Søren Nilausen viser vej til konferencen.

Fokus på dyrevelfærd
Dyrevelfærd har har altid været en vigtigt emne i diskussionen om økologisk landbrug - og er det fortsat. På fredag i næste uge holder økolog-afdelingen på Landscentret i Skejby en stor konference, hvor eksperter på området gør status på, hvor langt vi er kommet i at give dyrene et godt liv. indenfor dyrevelfærde dyrevelfærd. Egentlig er tilmeldingsfristen overskredet, men økologi-chef Søren Nilausen har besluttet at forlænge fristen så det stadig kan nås, hvis man blot tilmelder sig i denne uge - eller så længe der endnu er plads. Læs mere og se video, hvor økologichef Søren Nilausen fortæller om baggrunden for konferencen. 22.11.2007

Økologisk JulebrygØkologisk julebryg - nu med juletræ
Søbogård er en af den økologiske branches mest usædvanlige virksomheder. Udadtil er den mest kendt for sine café-flasker med saft, som findes på serveringssteder overalt i de større byer. Virksomheden har dog også et næsten uoverskueligt sortiment af besynderligheder inden for saft, marmelade og spiritus, og på det seneste er der også kommet flere øl på programmet.

JuletræDet seneste påfund fra Poul Hansen på Midtsjælland er en økologisk julebryg, som er tilsat juletræ !!!. Da træet naturligvis også skal være økologisk, er det bestilt fra Aarstidernes hovedkvarter Barritskov, som har store økologiske skove ned til Vejle Fjord. I år er Søbogårds Juleglögg også blevet økologisk efter at virksomheden nu - efter at have ledt i årevis - har fundet alle krydderier i økologisk version. Både glögg og julebryg er naturligvis med under Jule-drikØkoJul - Danmarks ældste og mest omfattende side om økologisk jul. Her kan man bl.a. finde de steder, som sælger økologisk juletræ, økologisk juleand ligesom der er en oversigt over økologiske julemarkeder over hele landet. ØkoJul opdateres løbende helt frem til jul. 15.11.2007

Valg-barometer:
Venstre og DF fravælger øko-mælk
Politik hænger også sammen med mad - og valg af mælk. Sammen med Analyse Danmark fik Mejeriforeningen sidste år udarbejdet en undersøgelse af sammenhængen mellem valg af mælk og det parti man stemmer på til Folketingsvalget. Heraf kunne man bla. andet se, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti har ét tilfældes: De har begge en høj andel af sødmælks-drikkere.

Undersøgelsen viser også, hvordan vælgergrupperne forholder sig til økologisk mælk. Især Dansk Folkeparti skiller sig ud ved at være det eneste parti, hvor over halvdelen af vælgerne bevidst fravælger økologisk mælk Partiet er samtidig det parti, som har færrest øko-mælk-drikkere. Venstre er det eneste andet parti, hvor der er flere som bevidst fravælger økologisk - end egentlige øko-tilhængere. De mest øko-begejstrede er Enhedslisten og De Radikale. SF har ganske vist næsten ligeså mange øko-forbrugere, men partiet gør sig også bemærket ved, at 37 procent af vælgerne bevidst fravælger økologisk mælk. Af naturlige grunde er Ny Alliance ikke medtaget i undersøgelsen.  8.11.2007

  DF V Kons. Rad. Soc.dem. SF Enhed. Ialt
% Øko. 27 37 41 63 46 61 69 45
% Ikke øko 54 48 37 25 25 37 16 38
Tabellen viser vælgernes øko-sympati, hvor de "ligeglade" er frasorteret. Den viser kun vælgernes holdning, hvorimod de i praksis godt kan vælge noget andet. Derfor er øko-andelen højere end det faktiske salg i butikkerne. Yderligere oplysninger om partiernes fordeling på sød-, let-, mini- og skummetmælk kan ses på Mejeriforeningens hjemmeside.


Slagter-Jens

Stem på Velfærd - nu også for dyrene
Slagteren v/ Kultorvet i København er formodentlig Danmarks mest kendte økologiske slagterbutik. Indehaveren - kendt som Jens Slagter - var blandt de første slagtere til at profilere sig på økologisk kød, og han er berygtet for sin trang til at provokere.

Som andre strøgbutikker havde han allerede i slutningen af oktober varmet op til jul med tilbud på juleænder, flæskesteg og sylte. Men så kom Folketingsvalget - og straks ændrede Slagter-Jens kurs og pyntede op med plakater som tilbyder Valgflæsk og opfordrer vælgerne til at stemme for Velfærd - nu også for dyrene. I modsætning til politikerne lover Jens Slagter dog at skifte kurs straks efter valget. Så kommer der ekstra fokus på økologisk juleand og flæskesteg. 7.11.2007



Link til populære artikler

Fuck for Forest - økologisk sex
Støt naturen:
Se Øko-Porno

Læs om Fuck For Forrest og andet fra det økologiske overdrev på kult-siden:
Abaca

Vi skal markere klare synspunkter
Nyvalgt formand ønsker stærk økologisk profil i Dansk Landbrug


En sejr over kopiproducenterne
Kommentar til dommen over den danske feta-ost


Juleanden truet af influenza-krav
Christian Hansen vil lukke sin produktion af ænder, gæs og kalkuner, hvis fødevaremyndighederne kræver dem indendørs.

 Pernille Krøyer Dynesen
Danmarks eneste økologiske butikskæde ligger i Spanien
Pernille Krøyer Dynesen forsyner solbrune tilflyttere med økologisk juleand og Hanegals flæskesteg i Marbella på Costa del Sol.

Er Ø-mærket værdiløst?
Udenlandsk sprøjtet frugt kan fuldt lovligt mærkes med det danske Ø-mærke.

Konventionel fisk trylles økologisk
Under et økologisk høstmarked serveredes konventionel ørred - men på tirsdag vil Hans Chr. Schmidt gøre dem økologiske

Don Ø
Don Ø i problemer

Grisevæddeløb i under madfestival i Tivoli


Australien dyrker over 40% af verdens økologiske areal


Økologisk golfbane
Økologisk golf på vej
N
yt forsøg på at etablere en økologisk golfbane på Sjællands Odde.


Boykot almindeligt svinekød!

Dyrenes Beskyttelse indleder massiv kampagne for at sætte fokus på konventionelle svins usle liv

IFOAM får ny chef
Første kvindelige direktør for den internationale økologiske organisation


Økologisk labyrint blomstrer i Tyskland


Thise Mejeri udvider

Det nordvestjyske mejeri øger snart sin indvejning med 50 procent, men Arla tvinger mejeriet til ekstra omkostninger med at hente små sjatter mælk hos kommende leverandører.


Urtekrams ejer køber Nutana
Ross Jackson køber det konkurrenten for seks millioner kroner

Julekalenderen er reddet
Chokoladefirmaet Økoladen har lanceret økologisk julekalender både til børn og voksne
Se:
Jul i Økoland

Se ældre nyheder og annoncer i ØkoWeb'ens nyhedsarkiv