EcoWeb ØkoWeb Danmark

  Danmarks økologi-portal siden 1995

Markedsplads
Gårdbutikker
Kalender
Annoncering
Vejviser
Fakta
Links
Arkiv
Tilpasset søgning
Kontakt
Vis på din Facebook
organic.dk English
>
Hanegal Bacon


 




 

Økologisk Høstmarked
Besøg
Høstmarkederne
Første weekend i september


 


 
Biofach reportageAfmatning på Biofach rammer danskerne hårdest
Verdens største øko-messe er stadig den største og mest spændende, men konkurrencen rykker nærmere. I år havde Biofach faldende besøgstal, og den nordiske fællesstand blev hårdest ramt af alle. Se ØkoWebs billedreportage fra årets Biofach - og læs evt. kommentar og analyse af, hvorfor netop danske og nordiske stande blev ekstraordinært hårdt ramt af Biofachs faldende besøgstal. Læs mere 23.februar 2010
Nyt EU-logoNyt EU-logo er vedtaget
Europa-Kommissionen har i dag meddelt, at designet af et nyt øko-mærke for EU nu endelig er besluttet. Valget faldt på et lysegrønt blad omkranset af EU-stjerner. Fra 1. juli bliver det pligt at benytte mærket på produkter som markedsføres som økologiske i EU. Det vil dog stadig være tilladt sideløbende at benytte det danske Ø-mærke eller private kontrolorganers mærker. Læs mere 8.februar 2010

Bemærk: Europa-Kommissionen udsendte tidligere i dag en pressemeddelelse, som meddelte, at EU-mærket er krav fra 1. oktober. Kommissionen har nu meddelt, at det er en fejl. Kravet gælder allerede fra 1. juli.

KaviarIrma sælger ulovlig øko-kaviar
I de seneste måneder har Irma solgt ægte økologisk kaviar til op imod 18.000 kroner pr. kilo. Problemet er blot, at kaviaren ikke er godkendt økologisk og endda er tilsat et tilsætningsstof, som er forbudt i stort set alle fødevarer - også konventionelle. Leverandøreren, Werners Gourmet, havde endda mulighed for at levere lovlig øko-kaviar til stort set samme pris - men foretrak den konventionelle, idet tilsætningsstoffet giver en anderledes smag. Læs mere 8.februar 2010

Stem på nyt EU-logo frem til 31. januar
Frem til slutningen af januar kan alle stemme om de tre forslag til nyt EU-kontrolmærke for økologiske produkter. Afstemningen er ganske vigtig, da det allerede fra i sommer vil blive pligt at bruge mærket på alle økologiske produkter. De tre mærker er resultatet af en design-konkurrence blandt design-studerende i Europa. Der er ikke krav om, at man skal være EU-borger for at stemme. Alle kan stemme - og der er heller ikke nogen kontrol af, om stemmer flere gange. Det gør heller ikke så meget - farven bliver stort set den samme, hvad man end måtte stemme. Tryk her for at gå videre til EU-kommissionens afstemning. 28.december.2009

Kinesisk dreng smager for første gang dansk øko-is

Fremstød for danske øko-varer i Shanghai
Shanghai bliver næste år centrum for den gigantiske Verdensudstilling EXPO 2010, hvor kineserne blandt andet kan møde Den Lille Havfrue fra Danmark. Allerede nu har kineserne imidlertid mulighed for at smage dansk økologisk mad. I de seneste uger har flere danske virksomheder gennemført et fremstød i supermarkedskæden City Shop i Shanghai, hvor man nu blandt andet kan købe dansk øko-is, chokolade, cornflakes, saft og endda økologiske julekalendere. Læs mere og se billeder fra fremstødet. 29.november.2009

Julen er atter økologisk
Julen kommer endnu engang som et chock, selv om dens komme har været kendt siden sidste jul. Sådan også for ØkoWeb. Derfor ØkoWeb's julesider desværre først nu ved at blive opdateret. På søndag er det 1. søndag i Advent og så begynder for alvor de økologiske julemarkeder. Blandt andet på Jomfruens Egede og på Landbrugsmuseet Gl. Estrup, som faktisk er en økologisk godkendt bedrift. Læs mere om økologisk jul - siderne opdateres løbende i den kommende måned. Se mere på ØkoWeb's julesider 24.november.2009
Økologisk Kongres 2009Vellykket - men ufarlig - kongres i Odense
Klimaet var godt - og klimaet var på dagsordenen, da over 400 økologiske kongresdeltagere satte hinanden stævne i Odense i sidste uge. Kongressen bar stærkt præg af den klima-dagsorden, som er sat via topmødet i næste måned. Til gengæld satte kongressen ikke selv nogen ny dagsorden. Der var få skarpe diskussioner og få nyheder, men kongressen og udstillingen var et unikke og velfungerende mødesteder for dem som ville knytte og bevare netværk i øko-branchen. Læs mere og se billederne 22.november.2009
Læs mereKineserne får dansk økologisk hyldesaft under Verdensudstillingen i Shanghai
Den LIlle Havfrue bliver ikke den eneste danske attraktion, som de besøgende på Verdensudstillingen i Shanghai får glæde af næste sommer. Under hele EXPO 2010 vil de besøgende på Odenses stand få mulighed for at smage dansk økologisk hyldesaft. Saften bliver solgt fra en ombygget Christiania-cykel med indbygget køleskab, så den økologiske saft kan holde sig kølig, når temperaturerne i Shanghai sniger sig op over 30 grader i sommermånederne. 12.november.2009
Læs mere om EgefeldØko-supermarkedet Egefeld erklæret konkurs
Det sidste seriøse forsøg på at etablere en økologisk supermarkedskæde i Danmark, Egefeld, bukkede i sidste uge under for den økonomiske krise, da butikkerne på Frederiksberg og i Valby blev erklæret konkurs. Begge forretninger fortsætter dog driften og butikkerne er tilsyneladende overtaget en ny ejer - som også bærer mellem-navnet Egefeld. Læs mere 11.november.2009

Den Lange Grønne March - er titlen på en af initiativer som deltager i 350-aktionerne. Mange steder i Verden blev symbolet 350 dannet af menneskekroppe. Foto: 350.org

Verdens-omspændende demonstration for mindre CO2
Mange kalder det urealistisk - men stadig flere erkender, at det eneste realistiske mål for CO2-indholdet i atmosfæren er 350 ppm. Det er et krav om, at indholdet af CO2-skal falde fra de nuværende 387 ppm. Stadig tror mange politikere, at vi kan nøjes med at gennemføre kampagner for lavenergipærer og soldrevne mobiltelefoner - og så ellers forsætte med at bygge motorvejsbroer. Derfor demonstreres i dag Verden over - i 181 lande - for kravet om, at regeringerne skal lægge sig fast på et fald til 350 ppm. Blandt arrangementerne er 24.oktober.2009

Eva Kjer Hansen og Malene AarisFødevareminister Eva Kjer Hansen under besøget på den danske Anuga-stand. Her sammen med Malene Aaris som er arrangør af fremstødet.

Dansk økologi profilerer sig igen på tysk stor-messe
Danske øko-virksomheder profilerer sig kraftigt på de store tyske messer i år. I februar var Danmark "Årets Land" på i Nürnberg og i disse dage deltager syv danske virksomheder i et fremstød på den store fødevaremesse ANUGA i Köln. Blandt de 165.000 besøgende er også fødevareminister Eva Kjer Hansen som her til formiddag besøgte de danske stande. Læs mere og se friske billeder 12.oktober.2009

Irma slog igen verdensrekord
- med hjælp fra rødvinen
Endnu engang lykkedes det Irma at slå sin egen rekord i, hvor stor en markedsandel økologiske varer kan få. 34,3 procent af Irmas samlede salg i uge 40 var økologisk. Det er 4,2 procentpoint mere end sidste år, hvor rekorden var 30,1 procent. Myten om den typiske Irma-kunde fornægter sig ikke under rekordforsøget: De to mest solgte økologiske produkter i uge 40 var rødvin! 8.oktober.2009
Mad Marked i ÅrhusAtter Mad marked i Ridehuset
Det er efterhånden ved at være en tradition, at Ridehuset i Århus lægger lokaler til et lækkert smage-marked i begyndelsen af oktober. Markedet Mad er ikke et rent økologisk marked, da det først og fremmest er smagen, som er i centrum. Men i realiteten er de fleste udstillere økologiske. Så hvis du bor i nærheden af Århus og har lyst til at smage en variation af spændende mad, er Ridehuset et oplagt udflugtsmål i denne weekend.Læs mere 2.oktoberr.2009
Irma forsøger at slå verdensrekordIrma forsøger igen at slå verdensrekord
Netop i den uge, hvor den olympiske komité indleder sin kongres i København, forsøger Irma at slå verdensrekord - dog ikke i en olympisk diciplin. Supermarkedskæden vil med 25%-rabat på alle øko-varer endnu engang forsøge at slå sin egen verdensrekord i salg af økologiske varer. Sidste år lykkedes først i andet forsøg - og med et mulehår - at slå rekorden ved at nå 30,2 procent økologisk salg i én uge. Det skete i efterårsferien, og netop som finanskrisen var tog fart. Nu prøver kæden igen. Læs om sidste års verdensrekord-forsøg. 27.september.2009
Er økologiske æbler bæredygtige?Kemi-industrien:
Økologiske æbler er ikke bæredygtige
Selv om økologiens vækst kan være truet af både finanskrise og mælkekrig, er det måske petitesser i forhold til den trussel som er på vej fra klima-debatten. Når det gælder energi-effektivitet har økologien nemlig udviklet sig al for langsomt og risikerer derfor at komme bagud i konkurrencen om at være det mest bæredygtige alternativ. Det udnytter kemi-industrien nu. Den tyske BASF er gået ind i kampen for øko-effektivitet og fremhæver glædestrålende, at konventionelle æbler er mere øko-effektive end økologiske. Læs mere 21.september.2009
Bedre søgning på ØkoWeb
Søgefunktionen på ØkoWeb har ikke fungeret så godt i et stykke tid. Det burde imidlertid nu være rettet. Du kan nu søge både på ØkoWeb-sider (incl ØkoWeb-redigerede sider) og søge på økologi på hele internettet. Du kan enten vælge funktionen Søg/Arkiv i menuen til venstre -eller prøve den her: 13.september.2009
Tilpasset søgning


Camilla Plum fik skønsmæssigt 5500 besøgende i weeekenden

Høstmarkederne trodsede regn og landskamp
Selv om antallet af gårde som holder høstmarked stadigt falder, tyder opgørelserne på, at antallet af besøgende endnu engang slog ny rekord i år. 86.000 besøgte angiveligt de 102 økologiske høstmarkeder, som blev holdt rundt om i landet i weekenden. Regn og landskamp hæmmede dog antallet af besøgende lørdag. Rekorden blev sandsynligvis slået på Krogerup i Nordsjælland med skønsmæssigt 12 - 15.000 besøgende. Grantoftegård i Ballerup og Camilla Plum var dog også med til at trække besøgstallen op. Læs mere 7.september.2009

Økologisk pattegrisGrillstegt økologisk gris er en del af den gode mad, man kan smage på Store Torv

Billig gourmet-økologi ved Århus Festuge
Århus Festuge starter i denne weekend, og den rummer mere økologi end nogensinde før. På en af byens mest centrale pladser, Store Torv, åbner Gourmetmad på Gadeplan, hvor man kan købe god økologisk mad til rimelige priser. Sidst på ugen åbner også en særudgave af Farmers Market i Tivoli Friheden, hvor tivoli-gæsterne får mulighed for at købe gode økologiske varer med hjem fra tivoli-turen. Læs mere om økologi i festugen. I København åbner lørdag en Grøntsagsfestival på Halmtorvet. Festivalen er ikke decideret økologisk, men har mange økologiske indslag.. Blandt rykker den nærliggende økologiske restaurant Bio Mio ud på gaden og serverer øl og økologisk grøntsags-mad. Arrangementet er en del af den københavnske madfestival. 28.august.2009

Økologisk mælkekrig er en 13 år gammel nyhed
Under den igangværende priskrig kan man få det indtryk, at økologisk mælk først i dag har nået en markeds-position, som trækker den ind i den evige konkurrence mellem supermarkederne. Det er dog ingenlunde tilfældet. Allerede i 1996, da det nye mælke-mærke "Harmonie" blev introduceret på markedet, skabte det priskrig. Lanceringen af mælken blev fulgt op af massive tv-reklamer, og prisen på økologisk mælk var i perioder nede på 5 kr/liter - præcis som i dag. ØkoWeb og bladet Økologisk Jordbrug samarbejdede dengang om økologiske net-nyheder, så front-rapporten fra priskrigens start kan stadig læses på nettet. Ligesom i dag, brugte de mindre kæder priskrigen til at tage markedsandele fra FDB/COOP. Læs også om supermarkedskæden Favørs intensivering af krigen. 26.august.2009
PølsepusherPølsepusher udnævnt til konge
København har sydet og duftet af mad under de seneste dages madfestival. En af begivenhederne var udnævnelsen af Årets Hotdogkonge, som fandt sted på Gråbrødre Torv i København. Selv om 99,9 procent af pølsemænd i Danmark leverer konventionelle pølser, lykkedes det alligevel en af de meget få økologiske pølsemænd - Pølsepusheren - at løbe med titlen. Den fik han for arbejdet med bedre og mere økologiske hotdogs - som man blandt andet kan købe i Tivoli i København. Læs mere  24.august.2009
Thise vinder Børsens Fødevarepris
Det er snart ved at være rutine, at økologiske virksomheder klarer sig godt, når Børsens Fødevarepris uddeles under Københavns Madfestival. I år modtog Thise Mejeri hovedprisen, men også Aalbæk Specialiteter høstede medaljer for et økologisk produkt, endda et - Jambon Cru - som allerede én gang tidligere har vundet prisen. Læs mere 24.august.2009
Landmænd og mejerier kræver højere mælkepriser
 

(Hvis du vil se kommentaren i fuld længde trykker du på de to blå firkanter i øverste højre hjørne af kommentar-feltet)

Økologiske landmænd går i dag ind i den måske vanskeligste kamp nogen sinde. Våbnet er "gratis mælk", men målet er at overbevise de prisbevidste danske forbrugere om, at de skal betale mere for den økologiske mælk. Mejerierne Arla, Thise, Naturmælk og Øllingegaard leverer mælk til en aktion, hvor landmændene deler gratis mælk ud til forbrugere i København, Århus, Odense og Aalborg.

Mælke-producenterne frygter at priskrigen på økologisk mælk på sigt vil skade udviklingen af det økologiske landbrug. Derfor kæmper de for at få priserne op, så økologisk mælk kommer til at koste omkring 2 kroner mere end tilsvarende konventionel mælk. Læs mere 20.august.2009

Hvad mener du om mælkekrigen?
EcoWeb eksperimenterer for tiden med at give brugerne mulighed for at bidrage med kommentater og nyheder. Derfor er der nu mulighed for at bidrage med kommentarer til den igangværende krig på mælkeområdet. For at give din mening til kende, skal du tilmelde dig EcoWeb i Google Friend Connect. Har du i forvejen en Google-konto kræver det blot et enkelt klik - ellers er det let og gratis at oprette én (den kan også bruges på andre websites, som bruger Google Friend Connect).

Så starter den årlige gourmet- og øko-måned
Kommende søndag holder Den Økologiske Have i Odder sit årlige sommermarked, som er en af de hyggeligste og bedste forbrugermesser i landet. Markedet er dog kun starten på en stribe øko- og madarrangementer i den kommende måned. Weekenden efter holdes Fair Fælled i Fælledparken i København. Samtidig starter den københavnske madfestival, hvor der over en uge holdes en lang række mad-events i hele København. Ugen efter går det løs i Østjylland igen, når der åbnes for Gourmet på Gadeplan ved Århus Festuge - et uge-langt økologisk madarrangement midt i Århus. Festugen slutter i netop den weekend, hvor der holdes økologisk høstmarked rmed op imod hundrede arrangementer rundt om i hele Danmark.14.august.2009
Thise lancerer "no-name" mælk som våben i priskrigen
Under sommerens priskrig på økologisk mælk har supermarkedskæden Fakta hidtil været holdt udenfor, idet kæden får hovedparten af sin økologiske mælk fra Thise Mejeri. Nu har Thise imidlertid besluttet at give Fakta et nyt våben i krigen: "Økologisk no name nælk". Mælken leveres uden Thises navn og image. Til gengæld giver det Fakta mulighed for at sælge den til discountpris mens krigen raser. Samtidig beskylder Thise Mejeri sin store kollega Arla for at have pustet til ilden under i priskrigen ved at sænke prisen overfor grossister og kæder. Læs mere 16.juli.2009
Graf over det økologiske areal
Priskrig om økologisk mælkPriskrigen på mælk fortsætter
I denne uge har Netto tilbud på økologisk mælk til 4,38 kr./liter 9.7..2009

Stiger det økologiske areal virkelig?
Stribevis af danske aviser skriver i dag, at "Danmark bliver mere økologisk". Baggrunden er en opgørelse fra Fødevareministeriet som viser, at danske landmænd har søgt om støtte til økologisk omlægning af yderligere 10.000 hektar jord. Ministeriet skriver, at det danske økologiske areal dermed nærmer sig 180.000 hektar og fødevareminister Eva Kjer Hansen udtaler, at De danske landmænd imødekommer forbrugernes efterspørgsel efter økologiske produkter, og det er helt i tråd med Grøn Vækst. Det er dejligt, hvis hun får ret. Men faktisk viser ministeriets tal intet om, hvorvidt det sker. Hvert år forlader et par hundrede økologiske landmænd erhvervet, og deres jord er ikke trukket fra de 10.000 hektar. Om det økologiske areal faktisk stiger, afsløres først næste forår, når Plantedirektoratet har gjort op, hvor mange hektar som rent faktisk er dyrket økologisk. Selv om statistikken viser en svag vækst i de sidste par år, er økologernes samlede areal faldet med 11.621 hektar i løbet af de sidste syv år - så med lidt held er der altså nu håb om, at vi kommer op på 2002-niveau igen. Se ministeriets pressemeddelse og tal for udviklingen i det økologiske areal 9.juli.2009

Evald Vestergaard, formand for Økologisk LandsforeningFormanden for Økologisk Landsforening er ikke begejstret for de lave priser

Priskrig om økologisk mælkPriskrig på øko-mælk
Den økologiske mælk er kommet i centrum for supermarkedernes priskrig og sælges mange steder til konventionel pris. Læs mere
23.6..2009

Økologisk Landsforening:
Priskrigen kan tvinge økologerne i knæ

I dag tog prisen på økologisk mælk yderligere et dyk ned, da Alda sænkede prisen til under 5 kr. Nu protesterer formanden for Økologisk Landsforening, Evald Vestergaard, offentligt mod priskrigen, og advarer om, at den kan true det økologiske landbrugs udvikling. Han kalder det en selvforstærkende negativ spiral, og han frygter, at den kan tvinge de økologiske landmænd i knæ. Læs mere 24.juni.2009

Læs mere om Fairtrade på Biofach

"Årets Land" droppes i 2010:
Fairtrade bliver tema på Biofach

Danmark blev det foreløbig sidste land, som fik fornøjelsen af at kalde sig "Årets Land" på verdens største økologiske messe, Biofach. Arrangørerne har for 2010 valgt at skifte udnævnelsen af et land ud med et tema. Derfor holdes Biofach i 2010 med temaet Organic + Fair med fokus på økologiske fairtrade-produkter. Samtidig flyttes Biofach tidsmæssigt, så messen i fremtiden løber fra onsdag til lørdag i stedet for torsdag til søndag. Dermed opfyldes et længe næret ønske fra udstillerne, som ofte har klaget over for mange turister og for få professionelle besøgende om søndagen. Læs mere 22.juni.2009

Skt Hans aftenFejringen af Skt. Hans er blevet en tradition i haven.

Travlhed i Den Økologiske Have
Den Økologiske Have i Odder får travlt i de kommende dage, idet haven holder to større arrangementer indenfor få dage. På søndag åbner haven for et Madmarked, som både omfatter en lille økologiske messe og en række arrangementer rundt om i haven. Derefter har havens medarbejdere kun mandagen til at rydde op, inden det igen strømmer ind med besøgende til havens traditionelle fejring af Skt. Hans aften 18.juni.2009

tema: Økologi i KINA

Mariann Fischer Boel i Shanghai

SIAL China

EU søger dialog med Kina om øko-regler
Kina og EU anerkender ikke hinandens regler og kontrol for økologiske produkter, men under sit netop overståede besøg i Kina talte landbrugskommissær Mariann Fischer Boel med Kinas landbrugsminister om at nå frem til en indbyrdes anerkendelse. Kommissæren brugte også sit besøg til at markedsføre regionale fødevarer på fødevaremessen SIAL i Shanghai samt åbne en tilbudsuge for bl.a. økologiske produkter i engroskæden METRO i Shanghai. Læs om EU's kampagne i Kina 3.juni.2009

K
I
N
A
Kinesere ser på økologi

Øko-gartneri i Kina
Udenfor Shanghai ligger et økologisk gartneri med over 2 hektar under tag.
8.6..2009

Kampagne for dansk økologi i Shanghai
I den forløbne uge præsenterede en dansk økologisk handelsdelegation deres fødevarer i Kinas største by Shanghai. ØkoWeb var med på turen og bringer derfor i denne tid et tema med flere artikler om økologi i Kina.

De foreløbige resultater fra de danske økologers første møde med kineserne ser lovende ud. Direktøren for supermarkedskæden City Shop i Shanghai vil nu fortsætte arbejdet med en kampagne for danske økologiske produkter i Shanghai til efteråret. Læs mere: om danske økologers møde med kineserne samt om supermarkedskæden City Shop som satser på økologisk profilering i Shanghai. 1.juni.2009

Statistik over det økologiske salgEr den økologiske vækst reel?
Danmarks Statistik meddelte i sidste uge, at salget af økologiske varer steg med 29 procent i 2008. Det er en imponerende høj vækst, selv når man husker, at opgørelsen dækker et år, hvor alle fødevarepriser steg dramatisk. Opgør man væksten i kilo i stedet for i kroner, var stigningen dog på de mere beskedne 11 procent. Men der er mange andre måder at læse tallene. ØkoWeb har kigget nærmere på opgørelsen for at se, hvor reel væksten er - og så fremkommer både himmelstræbenende vækstrater for mange forarbejdede varer - men også faldende og stagnerende salg i vigtige varegrupper som mælk, grøntsager og frugt. Se: ANALYSE AF ØKOLOGIENS VÆKST 13. maj.2009
Egefeld FrederisbergØkologisk supermarked sat til salg
Det økologiske supermarked, Egefeld på Frederiksberg, er sat til salg. Ejeren Jesper Schimming bekræfter, at han kigger efter nye lokaler i området, og at han vil fortsætte butiksdriften i det attraktive Frederiksberg. Samtidig arbejder Egefeld med etableringen af en økologisk netbutik. Læs mere.  11. maj.2009
Marian Fischer BoelDansk økologi markedsføres i Kina
Hvad har landbrugskommissær Mariann Fischer Boel til fælles med den økologiske isvaffel, hun spiser på dette billede? Svaret er, at de begge skal til Shanghai her i maj. Isen er en del af et fremstød for danske økologiske produkter, hvor en eksklusiv supermarkedskæde præsenteres for en stribe danske økologiske produkter, heriblandt kød fra Friland, saft fra Søbogård og Skee Is. På den økologiske messe Biofach Shanghai har Tyskland besluttet at etablere fællesstand for at markedsføre sig på den ekspanderende kinesiske marked. Marian Fischer Boel tager til Shanghai for at åbne fødevaremessen SIAL, hvor knap 70 virksomheder udstiller økologiske produkter. Læs mere 11. maj.2009
Køerne danser i aprilSøndagen hvor køerne kommer på græs
De økologiske høstmarkeder i september er en efterhånden tradition, men efterhånden er der også ved at være etableret en tradition en søndag i april. På søndag vil der for fjerde gang være åbne døre på en række kvæggårde landet over, når køerne klokken 12 slippes på græs for første gang.

Vejrudsigten for den muntre begivenhed er ganske lovende, så der er udsigt til, at de dansende køer bliver et tilløbsstykke - især på Sjælland. Køer og mennesker er jo desværre noget ulige fordelt rundt i landet. Derfor er det i Jylland let at få en plads i første række til begivenheden, mens der på Sjælland endnu engang er udsigt til, at tusindvis af nysgerrige vil slås om et glimt af køer som danser. Læs mere 22. april.2009

Den talende gris, som desværre også var en aprilsnar

Olie-eventyret er aflyst
DONG har ganske rigtigt fundet olie ved Limfjorden, men det har Thise Mejeri ikke, og historien og Thises oliefund var dette medies bidrag til aprilsnar i år. ØkoWeb og Thise opfordrer i øvrigt skuffede investorer til at investere i vedvarende energi - og ikke i olie.

Medierne er gennem året præget af spin, fejl og halve sandheder, og vi føler det derfor næsten som en pligt denne ene dag at minde læserne om, at man altid skal skal forholde sig kritisk. ØkoWeb var heller ikke alene om at bringe en økologisk aprilsnar. Som optakt til Økologisk Kongres i efteråret bragte Landscentret i Skejby en meget underholdende nyhed om en australsk forsker, som havde udviklet en teknik, så han kunne tale med en økologisk gris - endda med et lyd-interview med den australske forsker. Læs mere og hør interview. 1. april.2009

Olieboring ved Thise Mejeri


Poul Pedersen søger investorer

Thise søger investorer til olie-eventyr ved Limfjorden
Flere selskaber borer nu efter olie i Limfjorden. DONG har allerede meddelt, at man har fundet olie, men også det økologiske Thise Mejeri er med i kampen om at udnytte mulighederne i undergrunden. Thise fandt de første tegn på olie på mejeriets grund ved Limfjorden for to år siden, da man borede ned til en grundvandsænkning i forbindelse med udvidelse af mejeriet. Mejeriet har siden etableret olie-udvindingsselskabet Thise Energy A/S men frygter nu fjendtlig overtagelse fra olieselskaberne. Derfor søger Thise i hast økologisk interesserede investorer. Aktier i selskabet tilbydes i enheder ned til 500 kr./stk. Læs mere om muligheden for aktiekøb. 1. april.2009

Earth Hour kl. 20.30
I aften kl. halv ni slukker mange mennesker lyset i en time for at støtte om den såkaldte Earth Hour - Jordens Time - som skal øge opmærksomheden på energiforbrugets effekt på den globale opvarmning. Jordens Time bevæger sig rundt om Jorden med tidszonerne, og målet er, at en milliard mennesker slukket lyset i en time. Initiativet er naturligvis godt, blot vil det nok have større effekt, hvis vi sparede på energien hele året - og så én gang om året gav hinanden en fråse-time med lys i saunaen.
28. marts.2009
Korrektion:
ØkoWeb skrev tidligere, at Arlas salg var faldet. Arla har gjort opmærksom, at tallene er markedsdata - og derfor dækker hele branchen Læs mere

Jesper Friis Sørensen, Arla FoodsØko-produkter ser fortsat ud at være mere robuste overfor krisen end andre varer, siger Jesper Friis Sørensen fra Arla Foods.

Det økologiske mælkesalg er faldet med 5 procent
Selv om salget af økologiske fødevarer påvirkes mindre end salget af mange andre produkter, må også den økologiske branche nu erkende, at den økonomiske virkelighed rammer overalt. Arla Foods har frigivet tal som viser, at salget af økologisk mælk i februar faldt med fem procent - sammenlignet med samme måned sidste år. Thise Mejeri holder endnu skindet på næsen, men man tør ikke længere spå om, hvordan salget vil udvikle sig i de kommende måneder. Læs mere
20. marts.2009 (korrigeret 24.3.)
KornGammelt korn og en god middag
Tirsdag og onsdag holdes en workshop i Roskilde med den lidt tunge titel Nordisk Domesticeret Korn. Man skal dog ikke lade sig skræmme af titlens første indtryk, idet workshoppen er den del af arbejdet for at fremme Ny Nordisk Mad. Udover et grundigt fagligt indhold hævdes workshoppen at byde på en bemærkelsesværdig middag som efter sigende skulle være en god markedsføring af det nordiske køkken - og der er stadig ledige pladser ved spisebordet. Læs mere
4. marts.2009
Biofach - undersøgelseDet fik øko-virksomhederne ud af Biofach
40 danske økologiske virksomheder deltog på den økologiske messe Biofach i Nürnberg. Nogle havde store forventninger til at sikre sig ordrer på messen, mens andre var knap så optimistiske. Mange tog dog fra Nürnberg med større udbytte end de havde forventet - og efter at have fået kontakt med store dele af Verden. ØkoWeb har foretaget en analyse af virksomhedernes forventninger, udbytte og hvilke lande de har haft kontakt med - og så også lidt om, hvordan de følte finanskrisen påvirkede Biofach. Se analysen
3. marts.2009
Økologi giver højere produktion
Ulla TørnæsØkologisk Landsforening har nærmest klippekort til ministerlisten for tiden. På foreningens generalforsamling i weekenden kommer udviklingsminister Ulla Tørnæs og taler om brugen af økologiske dyrkningsmetoder i kampen mod sult og fattigdom. I januar åbnede miljøministeren foreningens nye hus i Århus, og i februar var det fødevareministeren som måtte holde for på Biofach. Læs mere
4. marts.2009
Vand mærket med Ø-mærkeØko-forening og Staten bag ulovlig øko-mærkning
Kig nøje på etiket-udsnittet her ved siden af. Hvis du tror etiketten stammer fra et økologisk produkt, tager du fejl. Etiketten stammer fra et ikke-økologisk produkt - kildevand - som ulovligt er mærket som økologisk. Det interessante er, at bag den ulovlige mærkning står Økologisk Landsforening som også erkender, at det er en fejl. Foreningen var forpligtet til at bruge mærkerne på alt reklame-materiale på grund af den økonomiske støtte fra Staten under markedsføringen Danmark som Årets Land på Biofach Læs mere 
3. marts.2009.

Reportage fra BiofachAnn-Mette Elten fra PS 12 spillede til gallafesten ved Biofach

1200 danskere sikrede Biofach mod tilbagegang
Sjældent har der været så mange danskere i den sydtyske by Nürnberg. I løbet af fire dage besøgte 1200 danskere Verdens største økologiske messe Biofach, hvor Danmark i år var Årets Land. Hertil kommer udstillere og arrangørerne fra Landsbrugsraadet og Økologisk Landsforening. Det danske besøgstal var så stort, at det givetvis har sikret Biofach mod fald i besøgstallet forårsaget af finanskrisen. Biofach havde i år en vækst på kun 287 besøgende svarende til 0,6 procent, og den vækst kan danskerne vist roligt tage æren for!! ØkoWeb har oprettet tre billed-rige sider om årets Biofach. Læs og se billeder fra Biofach på siderne
1 - 2 og 3 27. februar.2009

Mariann Fischer Boel på BiofachMariann Fischer Boel, da hun bekendtgjorde folkeafstemningen på Biofach

Nyt øko-mærke sendes til folkeafstemning
Alle EU-borgere vil få indflydelse på, hvordan Europas kommende økologi-mærke kommer til at se ud. Det bekendtgjorde EU kommissær Mariann Fischer Boel under åbningen af verdens største økologiske messe Biofach, som sluttede søndag. EU-kommissæren varslede, at en form for folkeafstemning vil blive gennemført i hele EU i løbet af i år. Først skal dog gennemføres en design-konkurrence, som skal bringe forslag til afstemingen.
EU er tidligere kommet med forslag til nyt økologi-mærke, men sagen endte i en skandale, da mærket viste påfaldende lighed med et mærke fra supermarkedskæden Aldi. Læs mere 24. februar.2009

Eva Kjer Hansen på forsiden af Biofach Journal Eva Kjer Hansen stillede op som smilende fotomodel, da Biofach havde brug for en forside til deres magasin. Men vil hendes politik også imponere alverdens økologer?

Venstre foreslår mindre omlægning
Fødevareminister Eva Kjer Hansen vil i denne uge bruge hele tre dage på at bakke op om markedsføringen af dansk økologi på den store økologiske messe Biofach i Nürnberg. Næsten samtidig har hendes parti udsendt oplægget Danmark som grøn vindernation! Her foreslår partiet, at det økologiske areal skal øges til det dobbelte på 13 år. Går man tilsvarende 13 år tilbage i tiden, vil man se imidlertid se, at det økologiske areal er øget fra 21.145 hektar til 150.207 hektar - altså en syv-dobling. Venstres ambitiøse grønne oplæg foreslår altså, at omlægnings-hastigheden sænkes til en 1/7-del af den hidtidige udvikling. Man kan naturligvis hævde, at det er et fremskridt i forhold til årene under den nuværende regering, hvor omlægningen har været direkte negativ, men men det bliver alligevel spændende at se, om om alverdens økologer på Biofach vil lade sig imponere af det forslag? Læs mere
17.februar.2009

Økologisk Kongres i november 
Økologisk KongresI November holdes endnu engang økologisk kongres, hvor økologer mødes og diskuterer den økologiske udvikling. Læs mere 
15. december.2008

Biofach: Udstiller-tallet falder
De fleste udstiller-stande på årets Biofach er bestilt lang tid i forvejen. Derfor har de seneste måneders finanskrise kun fået begrænset effekt på antallet af udstillere på verdens største økologiske messe i Nürnberg. Helt går man dog ikke fri. Antallet af fødevare-udstillere falder således 3,7 procent i forhold til sidste år. Til gengæld formår kosmetik-messen Vivaness stadig at vokse lidt.

Arrangørerne har også justeret lidt ned på forventningerne til det samlede antal besøgende - men tror endnu på, at det forbliver nogenlunde uændret i forhold til rekordbesøget sidste år. Om det holder, vil blive afsløret i slutningen af næste uge. Læs mere 11.februar.2009

Green Walk - Københavns ModeugeKøbenhavns Modeuge:
Find øko-tøj og kosmetik på Green Walk
Modeuge og Modeweekend præger København i disse dage. En af modeugens nye initiativer er en Grøn Rute - Green Walk - som fører den grønne og etiske shopper rundt til 13 forskellige københavnske butikker med fokus miljø og etik. Initiativet er interessant, men ruten er dog næppe beregnet for "Real organic" økologer. Butikkerne på Grøn Rute en miljø-ansvarlig-øko-fairtrade-etisk-agtig-blanding som dog nok kan hjælpe nogle forbrugere til at få øje på, at der faktisk er et valg, når man går på tøj-indkøb. Især dem som er endnu er grønne i deres grønne handlinger. Hvem var det som spurgte: You sure can talk the talk - but can you walk the walk? Læs mere 5.februar.2009

Biofach - år for år

Biofach har i dag dobbelt så mange udstillere som for 12 år siden, da Danmark sidst var Årets Land

Skal du til Biofach for første gang? Læs:
Guide til Biofach Biofach - guide

 

Biofach 2009:
Danmark er Årets Land
- for 2. gang
Om godt to uger drager 38 økologiske virksomheder, en minister og mange andre godtfolk til Nürnberg for at promovere dansk økologi på Verdens største økologiske messe - Biofach. Danmark er i år Årets Land på messen. Men faktisk er det ikke første gang, Danmark er Årets Land. Sammen med de øvrige nordiske lande, var Danmark "Årets Lande" i 1997 - hvor Biofach med godt 1000 messe-stande var omtrent halvt så stor som i dag. Blandt andre lande som har været Årets Land er Polen, Brasilien, Schweiz og Holland, mens Frankrig og Italien - ligesom Danmark - har været Årets Land flere gange. Læs mere om, hvem som har været Årets Land, hvordan landene vælges og hvor stor Biofach var i tidligere år
2. febuar.2009

Økologisk gratin fra DaloonFinanskrise i økologienSpådomme for 2009:
Sådan rammes økologien af finanskrisen

Konsekvenserne af den stagnerende økonomi rammer nu alle brancher, og derfor påvirker den naturligvis også det økologiske salg. En række økologiske virksomheder mærker det allerede, men hverken her eller i andre brancher kender vi fremtiden. Vi kan dog bruge tidligere års erfaringer til at give nogle bud på, hvordan det kan gå. ØkoWeb's redaktør har beskrevet den økologiske afsætning i 20 år, og vover pelsen for at give nogle bud på, hvordan den økologiske branche vil blive ramt af krisen. Spådommen lyder på, at omlægningen af landbrug vil gå i stå. Samtidig vil vi se færre nye produkter, og sandsynligvis vil flere af de sidste års nye økologiske produkter forsvinde fra markedet igen. Læs hele øko-spådommen 19. januarr.2009

Klaus Bentzen
Klaus Bentzen

Biofach 2009:
Største danske fødevare-fremstød nogensinde

38 økologiske virksomheder har tilmeldt sig den danske fællesstand, hvor Danmark profileres på Verdens største økologiske messe, Biofach i Nürnberg. Der er sat massivt ind for at profilere dansk økologi, og ifølge eksportchef Klaus Bentzen vil Biofach 2009 sandsynligvis gå over i historien som det hidtil største fremstød i udlandet for danske fødevarer - i hvert fald, hvis det måles på antallet af udstillende virksomheder. Læs mere. 14. januarr.2009

Malene AarisRedaktør Malene Aaris med den nye øko-håndbog for Tyskland

Opvarmning til Biofach:
Eksport-håndbog til det tyske økologiske marked
Kun halvanden måned før Danmark eksponeres på Verdens største økologiske messe, Biofach, i den tyske by Nürnberg, er der kommet en håndbog for fødevarevirksomheder, som vil eksportere økologiske fødevarer til det tyske marked. Guiden er på engelsk og henvender sig til et uhyre eksklusivt publikum, idet den kun er trykt i 100 eksemplarer. Har man held med kvalificere sig som en del af målgruppen, er bogen til gengæld gratis. Læs mere 8. januarr.2009

Økologisk supermarked i KoldingFinanskrisens første økologiske offer:
Økologisk supermarked i Kolding lukker
Efter kun fire måneders drift må det det økologiske supermarked Egefeld i Kolding lukke. Det er fjerde gang, at det økogiske supermarked lukkes på grund af for svag omsætning, og det er den 10. lukning af et jysk økologisk supermarked indenfor to år. Alligevel siger butikkens ejer, at det vil være forkert at tro, at jyder ikke er klar til økologi. Han mener finanskrisen tog luften ud af de tiltag, som blev taget i butikken. Læs mere 6. januarr.2009

Fødevareminister Eva Kjer Hansen
Eva Kjer Hansen
bliver i Nürnberg i tre dage

2009 giver store øko-oplevelser - i udlandet
ØkoWeb er igang med at opdatere Økologisk Kalender for 2009, og det tegner til at blive et spændende år for økologer, selv om de mest interessante begivenheder desværre finder sted i udlandet. I februar vil der blive sat fokus på dansk økologi på den årlige messe Biofach i Nürnberg. Hvert år tilbydes et land at få særlig god plads til sin udstilling - med titel af årets land. Det er nu langt om længe Danmarks tur, og regeringen har virkelig lagt penge og energi i at udnytte den ekstra udstillingsplads. Fødevareministerien sætter intet mindre end tre dage af sin dyrebare minister-tid af for at markedsføre det økologiske Danmark i Sydttyskland. Mon dog ikke hun også får tid til at tage en fadøl på Biofachs kult-værtshus Barfüsser?

Nordic Organic ConferenceI maj er øko-scenen flyttet til i Göteborg i Sverige, hvor den første Nordiske Økologiske Konference finder sted. Konferencen tiltrækker også mange danske forskere og andre økologisk interesserede. Konferencen løber sideløbende med den økologiske fødevaremesse EkoNord, som allerede sidste år var Sveriges største samlingssted for økologiske virksomheder. 3. januarr.2009

Link til populære artikler


Jul i Økoland
-
Hvor kan man købe økologiske juletræer og juleand?

Juleanden truet af influenza-krav
 

Kendis'er i økologisk tøj Susanne Bjerrehus og sangerinderne Ida Corr og Szhirley viser tøj fra Tina Casmose

Danske OL-deltagere i økologiske t-shirts

Økologisk tøj - nu også til mænd Herning-firmaet Knowledge Cotton Apparel lancerer ny kollektion

Økologi på modeugen

Vero Moda Organic CottonVero Moda lancerer økologisk tøj-kollektion

Århus får sin første økologisk mode-butik

Green Cotton bliver varemærke for økologisk tøj

Levi's på vej med økologiske jeans

Økologisk børnetøj på mode-messen

 

Restaurant BioMKøbenhavn får sin første økologiske restaurant

Økologisk café på Frederiksberg

Michelin-stjerne til øko-restaurant

Redaktørens skarpe pen

En sejr over kopiproducenterne
Kommentar til dommen over den danske feta-ost

Start firehjulstrækkeren og tænd for elvarmen
Brug forberedelserne til Klimatopmødet til at tvinge regeringen til at handle i energ-politiken.

 

 

Økologisk FISK

Hæder til økologisk fisk og kylling i karry

Økologisk torsk
Første år med økologisk nytårstorsk

Konventionel fisk trylles økologisk
Under et økologisk høstmarked serveredes konventionel ørred - ugen efter bliver økologisk

 

Abaca
Links til de økologiske overdrev

 

Fuck for Forest - økologisk sex
Se Øko-Porno
og støt naturen gennem Fuck For Forrest

 

Diverse

Er Ø-mærket værdiløst?
Udenlandsk sprøjtet frugt kan fuldt lovligt mærkes med det danske Ø-mærke.


Økologiens historie som bog

København

KlimafestivalKøbenhavn holder i år Klimafestival - i stedet for miljøfestival

Svensk økologisk mejeri ved Tivoli

Økologisk cocktail-bar øbner  København

Italiensk øko-messe i København

Århus

Gårdbutikken i Århus erklæret konkurs

Århus Festuge bliver mere økologisk

Kan bæredygtigt byggeri redde skolen?

 

Biofach udvider i Kina


Danmark valgt til årets land på Biofach 2009

Servering af smagsprøver på Biofach
Danmark, Tyskland og kosmetikken vokser på Biofach

UDLAND


Økologisk kaviar

Ægte kaviar: Verdens dyreste økologiske produkt

Det spanske økologiske marked, at Andalusien nu må importere Økologisk olivenolie

Pernille Krøyer Dynesen
Danmarks eneste økologiske butikskæde ligger i Spanien

Australien dyrker over 40% af verdens økologiske areal

IFOAM får ny chef - Første kvindelige direktør for den internationale økologiske organisation

Økologisk labyrint blomstrer i Tyskland

 

Biodynamisk Forening
 
Rubrikannoncer:
Halm sælges
Halm / hø købes
Industriel designer søger økologisk job
Landejendom søges i Østjylland
Landejendom nær Helsingborg udlejes
Hesteejendom søges
Naturejendom m/ egen strand sælges
Kødkvægs-besætning sælges

Østjysk natur-ejendom
m/ 3 boliger sælges
Landejendom til leje søges
Selv-pluk frugt søges
Vegetarisk øko-bofælleskab søges
Økologisk bofællesskab søges
Hesteejendom sælges
 
Udlandskontakter:
Stegte løg søges
Amerikanske økologiske produkter tilbydes
Mælkepulver købes
Spanske kødprodukter tilbydes
Frugt og grønt søges til det russiske marked
Fransk oksekød, svinekød og lammekød tilbydes
Frugt fra Sicilien tilbydes